Previous Page  93 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 93 / 205 Next Page
Page Background

82

Sjette Slægtled.

ningen ikke til Ro, og Aalborg Stiftstidende for 19. J a n u a r 1844

siger: »At Hr. Nyrop vil fortsætte sine Bestræbelser imod

Kvaksalvere, er ikke at betvivle, især n a a r m an af han s be-

k jend te uheldige Po lem ik med hans Nabolæge i Thisted veed,

hvonnege t endog av toriserede Lægers Næ rvæ relse paa den

ham underlag te 0 generer ham«. Den Po lem ik , der h e r sigtes

til, er ikke kjendt. Den Mand, der fra 1815 til 1849 v a r Di­

strik tsk iru rg i Thisted, er det næppe, de r menes, Krigsraad

A. I. W ittendo rf v a r en bedaget Mand, m en Thisted va r efter

Datidens F o rho ld mærkelig rig paa Læger. F ra 1833 va r

Cand. chir. C. A. Rafn p rak tise rende Læge dér, og fra 1837

endnu Cand. ch ir. Chr. Fr. Michelsen, det er muligvis den

Sidste, der h e r h a r spillet en Rolle. — Som sikkert kan det

meddeles, at da Cand. chir. E. J. C. Hennings i 1851 nedsatte

sig som p rak tiserende Læge i Nykjøbing, kom det til meget

stæ rke Rivninger i al den Tid, han va r der (til 1861).

Distriktslæge Nyrop va r en hoj, kraftig Skikkelse. Han

g jo rde sig gjæ ldende, hvo r han kom og ikke m indst overfor

sine Patien ter. N aa r en Syg paa Landet skulde have frisk

Luft og Dok to ren ikke v a r sikker paa, at hans Ordre i saa

Henseende vilde blive efterlevet, va r h an ikke bange for at

k jøre bo rt med et af V induerne i Stuen, hvo r den Syge laa,

og dygtig Operatør som han var, vidste han p rak tisk at hjælpe

sig selv i meget alvorlige Tilfælde. Der voxede ikke ringe

Hengivenhed op om ham i Befolkningen paa Mors i den lange

Tid, næsten et halv t A a rhund rede, i hv ilken den paa sin Vis

ridderlige og chevalereske Mand ydede den sin Hjælp. Og

h an stod endnu rank , da han i 1881 næsten 74 Aar gammel

flyttede til K jøbenhavn , skjondt Livet havde taget h a a rd t paa

ham . Hans i lang Tid syge Hustru var død (den 29. F eb ru a r

1880), ligesom de fire af hans fem Born. Og særlig tungt

havde det væ ret ham at begrave navnlig sit yngste Barn , Son-

nen Camillus, der døde i F eb ru a r 1878 i Viborg, ju s t som

h an om Sommeren skulde have været S tudent fra Skolen dér.

Med den Son havde Faderen færdedes som med en Kammerat,