SlægtenNyrop

Løbenumer 60.

Tid levede som en sna rt 80aarig Mand i K jøbenhavn, hvorfra

h an m eddelte sine Raad skriftligt. Distriktslæge Nyrop skaf

fede sig et P a r af hans Breve angaaende den nævnte Patient,

og efterat have g jo rt sig bek jend t med dem indsendte han

dem i hastig Vrede til Sundhedskollegiet, hvad der havde til

Følge, at den gam le Homøopat for fjerde Gang begaaet Kvak-

salveri blev dom t til to Aars Forbed ringshusarbejde (Højeste

retsdom af 11. J a n u a r 1844), en Straf, der dog ved kongelig

Resolution blev fo rand ret til en Bøde. Selvfølgelig undlod

Hom øopaten ikke at bebrejde den jyske P roku ra to r, at han

havde ud leveret de paag jæ ldende Breve, men nu kom det op,

at denne ingen Anelse havde om det Hele; det var hans Hu

stru , de r ham uafvidende havde ud laan t Brevene, endda kun

til personligt Brug og for nogle faa Dage. I den Anledning

ind rykkede P roku ra to ren , Calundann hed han , et skarp t An

greb paa Nyrop i Randers Avis (27. Dcbr. 1843) og Viborg

Stiftstidende (30. Dcbr.), og nu udviklede der sig en hidsig

Avisstrid, i hvilken endnu ogsaa Aalborg Stiftstidende tog Del,

ikke at tale om at Sagen blev refereret i f. Ex. Fyns Stifts

tidende og endogsaa satte Spor i K jøbenhavnsposten. Den gik

med and re Ord L andet over.

Calundann angreb hvast, Nyrop svarede ikke m ind re hvast,

og forskjellige Andre blandedes efterhaanden med ind i Striden.

Da saaledes et i Banders Avis (23. Jan. 1844) og i Viborg Stifts

tidende (30. Jan.) ind rykke t Stykke, der va r underskrevet »sine

ira et studio«, forsvarede Nyrop, kom Indsenderen , K jøbmand

Niels E ttrup , F o rm and for Borgerrepræ sen tan tskabet i Nykjø-

bing, i personlig Strid med Redak tøren af Viborg-Avisen H.Wis-

sing. Det er forøvrigt væ rd at lægge Mærke til, at Nyrop i

det indsend te Stykke kaldes en »duelig, retsindig, heftig og

pirrelig, [men] ubestikkelig, uegennyttig og godgjorende« Mand

og Læge. Hvem der ogsaa tog ham i Forsvar, var hans Fy-

sikus Dr. J. G. L ind i Viborg, h an erklærede, at Distriktslægen

ved at angive H. C. Lunds ulovlige Praxis havde hand let »lige

frem efter sin In struk tions Bydende«. Men derfor faldt Stem