94 / 205
Løbenumer 60.
83
de havde redet og jaget sammen , og nu bebrejdede ban sig,
at han va r Skyld i lians Død. Der laa Brev fra Sonnen en
Dag, da han lige kom fra en Skarlagensfeber-Patient, og uden
først at desinficere sig havde han strax sat sig til at besvare
det k jæ reB re v ; men um iddelbart efter fik Sonnen Skarlagens
feber, uden at denne Sygdom paa den Tid ellers kunde paa
vises i Viborg. Fade ren rejste strax til ham , men der var
In tet at ud rette; Sygdommen b a r hu rtig mod Døden. Han
var som knust, men fra Begravelsen vendte han dog roligere
og m ere fattet tilbage. Den store Deltagelse, han havde mødt,
havde g jo rt ham godt.
F ra Mors drog han i Oktober 1881 til Kjøbenhavn, fulgt
af sit eneste levende Barn, Datteren Johanne, men ogsaa hun
skulde kaldes bort. H un døde i 1890, og nu levede den gamle
Mand helt alene, væsentlig beskjæftig'et med Læsning; han
hen tede Bøger paa det kongelige Bibliotek og gjorde Læsning
til et Arbejde. Stærkt døv som h an va r bleven, kunde han
ikke længer nyde Musik; hans kjære Violoncel havde i lang
T id staaet tavs. Jeg er hleven for gammel, sagde han . I 1897
fyldte han 90 Aar, og hans Legeme va r endnu forunderlig
stærkt, da han uden egentlig forudgaaet Sygdom den 19. Fe
b ru a r 1900 stille sov hen næsten 92Vs Aar gammel.
Det h a r sin Interesse at se, hvorledes de to Søstre fra
Lorentzens Stiftelse paa mange Maader fulgte denne Broder.
Saa sent som 1893 sendte Gine Nyrop ham en opskreven Me
lodi, han som ung havde komponeret, den va r tilfældig falden
i hendes Haand ; han vilde im id lertid ikke helt kjendes ved Op
skriften, der dog morede ham . Han skriver tilbage: »Jeg h a r
fo rand ret lidt paa den, saa at jeg troer, at den [nu] er saa-
dan, som jeg fra først af, for saa mange Aar siden, h a r com-
poneret den ; desuden h a r jeg sat Accompagnement til, saa at
jeg nu troer, at den kan lade sig høre«. Den Gang var
h an 86 Aar. Af særlig Interesse er det endnu , at Søstrene i
1878, da hans Son Camillus va r død, i Bekym ring for Bro
derens sjælelige Vel tilskrev Sognepræsten i Nykjøbing, der
6
*