Løbenumer 59.
73
Efter i syv Aar at have v irket som Præst paa Holm sland
blev han forflyttet til Marstal paa Æ rø , han blev kaldet til
det nye Embede i Oktober 1855. Men Holm sland blev ikke
strax opslaaet som ledigt; det var Overvejelserne med Hensyn
til det ovennævnte Kapellani for Klitten, der lod Sagen trække
nd, og saa blev Pasto r Nyrop saa længe som muligt hos sine
kjære Jyde r; han blev der endnu et F jerd ingaar, og først den
20. J a n u a r 1856 ho ld t han sin Afskedsprædiken. Men han
fik ogsaa at vide, at Menigheden skjonnede paa ham . Fo r
hans Afrejse overrak tes der ham som Mindegave flere Sølv-
g jenstande med gode og kjærlige Indskrifter. Derefter drog
h an til Marstal. Men i denne ikke altid rolige Skipperby
fand t han vistnok m ere Arbejde, end han havde ventet, ja
unde rtiden næsten mere end han magtede, hl. A. fordi Skole
væsenet behøvede en Reform. Allerede den Omstændighed,
at Skolen talte om tren t 500 Born, men kun havde 3 Lærere,
m aatte vække hans Opmærksomhed, og hertil kom , at Præ
sten efter det dér g jæ ldende Skolereglement va r Skolens »In
spektør« og stod med »Ansvaret for Undervisningens Fremme«.
Han kunde herefter umuligt holde sig rolig, og den 1. Juli
1858 naaede han , at der fra Skolekomm issionen afgik et ud
førligt Forslag til Ministeriet angaaende Skolens Omorganisa
tion. Men havde der ikke været Kamp for, blev det der nu,
da Forslaget som for om fattende ikke blev godk jend t; det
kom tilbage og m aatte omgjores. Alt syntes en Tid at skulle
gaa istaa i Strid, men utræ ttelig arbejdede han videre, og den
6. Oktober 1862 havde han den Glæde at kunne indvi en
ombygget og med ny Læ rerbesæ tniug ud rustet Skole. I Talen,
han ho ld t ved denne Lejlighed, gjorde han Rede for det store
Arbejde, Sagen havde kostet, for de mange Vanskeligheder, det
havde mødt, og for det glade Haah, han nærede om, at den
nu skabte nye Skoleorden skulde virke til Velsignelse. Han
hævdede ved denne Lejlighed stærkt, at Skolen skulde være
en Forskole for K irken ; de Born, der betros den, ere Kirkens
Born, de ere ved Daaben optagne i dens Moderskjød.