SlægtenNyrop

194 / 205

Bilag. 183
fo rum competens er, som liand kunde lade ham tiltale for, og saa bor jo
de uskyldige unge ey undgielde det; Har hand noget paa de unge at
sige, burde det jo ogsaa specificeres; for det skeer, er jo hans inhibition
saa vel som ald arrest, der ikke forfølges, uden ald Krafft. Enfin jeg
kand ey andet end da jeg har kiendt Universitetet hen imod 40 aar og
selv baade været Rector, Decanus og Biscop, saadan som jeg haaber for
Gud og upasionerede mennisker nogenleedes at forsvare, hermed declarere,
at jeg aldrig har hørt eller seet lige exempel, men maae kalde det exemplum
sine exemplo, hvori passiones meere end raison gielder; hvorfor jeg
allermest jo herved har vildet excipere mig fra ald andeel og ansvar i
denne medfart, ifald de endnu videre skulde blive opholdte; da jeg for­
resten ingen part har deri, uden at jeg gierne, saa viit mit begreb gaaer,
vilde være for billighed, som jeg i denne Biscop Ngrops omgang ey
kand tinde, mindre hvorledes hand sin inhibition vilde forsvare, om hor­
nenes Forældre een commission i samme sag skulde forlange; siden
hverken Consistorium kand befale Biscoperne noget eller Biscoperne
Universitetet.
Khavn d. 4. Septembr. 1726.
S. Lintrup.
VI—VII
To Breve fra Biskop Christopher Nyrop til Professor Hans Gram.
(Kgl. Bibi. Bøllingske Brevsaml. Breve til og fra Danske: Gram, Kapsel 3).
Welædle og Hoyærværdige Hr. Professor,
hoystærede fornemme Ven og Ynder!
ElTterat have af aldt mit hierte gratuleret Eders Hoyærværdighed
til dette nye Aar, at det maatte tildeele Ed. H5yærv. njæ prøver paa
baade Guds og Kongens Naade over Eder og forskaffe Eders Hoyærv. de
rette og fuldkomne Eders forhaabnings frugter, skulle ieg og tillige ær-
bødigst giore herunder Brevdrageren Eders Hoyærværdighed i beste
maader recommenderet. Hans nafn er Niels Haar, har fra Academiet
forskaiTet Sig de beste attester og characterer, har siden været min
Am anuensis paa 5 aars tid, i hvilchen tieniste Hand har distingveret Sig
saa vel, at ieg ej uden promotion, saa vit det til mig har Kundet staae,
dimitterede ham fra mit huus, som hand self videre, om Ed. Hoyær­
værdighed ville umage Sig med at tale med ham, Kand omstændeligere
forklare. Nu er hand da Kommen til Kiøbenliafn og maa staae iblant