184
Bilag.
Sollicitanterne
, indtil Guds og Kongens Naade faar lóeszkyndet ham af det
tall og
dim itteret
ham med it eged Kald og brød. Men da hand, som een
fattig Mand har fast ingen Venner, haver hand self giort mig forslag om
til Ed. Hoyærv. at gióre hans beste
recommendation.
Dersom ieg vidste
noget mindste imod ham, ville ieg sandelig taged i betenchning at skrive
for ham; Men da han har lagt sin tid meget vel an, er hengiven til
stu
deringer,
er gansche lochelig paa een Prædiche-Stoel, er ærlig i sin om-
giengelse, er færdig i sin pen og, Kortelig, svarer till alt det goede, som
Kand esches af it
honet
Menniske; altsaa ville Ed. Hoyærværdighed til
lade mig at bede for ham, Det motte behage Ed. Hoyærv. at tage sig
hans Velfærd an til beste befordring, thi hand fortienner det og er værd
ald den
employe,
som hand
ambierer
(?), da Ed. Hoyærv. i eet og andet
skal finde Sig fornóyet ved hans opfóer og
condaite.
Naar ieg nu seenere vil skrive for nogen, om ieg maa leve, maa det
være for min egen Son, som, vil Gud, til Sommeren skal gaae til
Acade-
miet
og der underkaste Sig de Hoye Herrers
exam ina
og fornemmeligst
vil hænge af Ed. Hoyærværdigheds goede
Patrocinio.
I det ofrige Vil
ieg slutte med det samme, som ieg haver begyndt, tilonschende Ed. Hoy-
ærværdighed eet Velsignet nyt aar med mange fleere effterfølgende i ald
prosperité
at fremdrage og fuldende. Med stedse lienlevende
Udskrift: Velædle og Hoyærværdige Hr. Professor Hans Gram a Kiohenhaun.
Hoyædle og Wellbaarne Hr. Justitz Raad og Professor
hoystærede fornemme Ven!
For Deris Velbr. meget ærede tacher allerærbødigst; hvormed De
legger for dagen deris
affection
for min Son, som ieg beder maa ved
holde, og at Deris Velbr. ville see paa hans opfoer som een kiær fader
paa sin Sons og viise ham paa den rette vey til viisdom og forstand,
med den rette fundament, hvorfor De vil hente lonnen hos Gud. Ieg
hafde givid ham
ordre
til at
præsentere
D. Welbr. een liden festepenge
paa haanden, men ugierne har mot fornemme, at De ej har villet mod
tage det, som sandelig har meget stødt mig. Dersom Deris Welbr. var
uxoratus,
Kunde ieg faae leylighed i andre maader at
redressere
det;
Men nu beder ieg, De ej vil fortryde paa, at ieg paa njre har tillagt ham
ordre
ved dette breves leverelse at igientage sin l ste
præsent,
og at de ej
vil forsmaae det. Det gior ham dog dismeere dristig at aabne sit hierte
Christianssand
d. 4. Jan. 1732.
Eders Hoyærværdigheds
tienstærbødigste og oprig
tige tienere
Christopher Nyrop.