201 / 205
190
Bilag.
den ælste lieder Trine og Justine og Lovise og Hanne, saa skal lille
Ernst have 2 Drænge som heder Georg og Ernst vil det ikke blive
herligt lille Doris, bliv nu frisk og munter saa glædes Din Moder
C. E. M. N y r o p .
En kiærlig Hilsen til den gode Helena fra hendes Søstre
G in e og K aren .
Nykiøbing 24. Februar 1839.
Iviære Helene
Dit Brev til Gine Glæded mig meget, thi ieg' saa der af Din tilfreds
hed med Din Heele stilling, og hvad er alt i verden med dens Heele
storhed og Glimmer naar ieg ikke er tilfreds med og i min Huuslige
Kreds ja den gode Gud skiænke Eder det fremdeles, Du ønsker nogle
Resepter af mig, men for at giore mig det læt, saa sender ieg dig med
Leylighed eller og med Posten (thi ieg tror ey det vil koste ret meget,
og saa kand man jo lægge Breve inden i) saa sender ieg Dig een meget
god Bog, som naar Du Læser forerindringen seer Du den er skrevet for
folk som Dig og Din Mand, og saa vidt ieg kiænder Eder begge saa vil
I ret studere Den, og det er den værd. Han kand i sin Tiid giore nyttig
Brug af Den, thi det gode ved den i sær er; at forebygge een Sygdom,
naar man vil efterleve Hans forholdsregler. Da mine Born vare smaa
benyttede ieg den ofte med Held, og Gudskelov ieg tog aldrig fejd, nu
vil ieg ønske at Du med Mand og Born maatte alle være vel, at Han
har havt Snue er nok ubehagelig, men ikke farlig hverandet Menniske
haver her snue, Hoste og Tandpine som Gine i sær har maattet lide
under, i dette Oyeblik Glæder ieg mig over Lise Krabbes Sundhed og
Munterhed. Hun har een Dukke som hedder Doris og Hilser mange
gange Nu lev vel kiære Born og Borne Born, kand ieg see Eder een
Gang endnu skal det meget Glæde mig
C. E. M. N y r o p .
P. S. Det der meest ligger mig paa Hiertet nu, er at vi ikke har
hørt i lang tiid fra Ernst, Han kunde dog fortælle os meget, som var
meere paalidelig end Aviserne, dog hans Egen Sindsbeskaffenhed var mig
det vigtigste [s. ovfr. S. 79].
Nykiøbing 20. Marti 1839.
Kiære Helene
Du faar et Brev fra mig men hvorledes det bliver veed ieg ikke,
thi ieg sidder i Sængen og skriver, thi nu har ieg atter skrantet og bliver