58 / 205
Løbenumer 36, 37.
47
Maade kan stadfæste den. Sølvbøssen ejes af Professor Martin
Nyrop, hvis Fade r Pasto r Christopher Nyrop h a r fortalt det
he r Meddelte.
I, S. 30, 40 flg., 115, 116, 117, 121, 133, 134, 135, 136; II, S. 1-47; Imm.
Barfod: Den falsterske Gejstligheds Personalhist., II, S. 216-18; Adresse
avisen 26. September 1831; Lollands-Falsters Stifts-Tid. Nr. 149,5. Decbr.
1842; Kancelli-Promemoria af 24. Februar 1776; Smørum Herreds Provste-
Skifteprot. 1782-1808, S. 211-13; Falster Birks Skifteprot. Nr. 8, 1829-31,
Fol. 523 flg.; Nr. 9, bol. 43,106, 149 flg.; Skifteprot. for Nykjøbing Kjøb-
stad 1835-48, Fol. 313, 314,327, 339. — Sehwanitz; I, S. 42, 47, 133; II, S.
140; Adresseavisen for 24. Septb. 1762; Fr. Wulff: Barbervæsenet i Dan
mark, S. 132, 203; Sjæll. aabne Breve 5. og 12. Novbr. 1773 Nr. 449 og
461. — Heilmann; I, S. 122; Gerhard Heilmann: Slægten Heilmann, Kbhvn.
1893-95, S. 94 flg., 107 flg'., 243. — Lavater; Henrich Stefl'ens: Was ich
erlebte, II, Breslau, 1840, S. 178 flg.; L. Bobé: Johan Gaspar Lavaters Rejse
til Danmark i Sommeren 1793, Kbhvn. 1898.
[37]
Margrethe Sofie Nyrop.
Hun er født i Norderhov
den 12. F e b ru a r 1754 og fulgte efter Faderens Død med Mo
deren til K jøbenhavn. Her hlev hun , til Moderen var død
(1783), men søgte saa
tilbage tilNorge, hvo r hendes Søster
Sara Louise [Nr. 38] var gift med Provst J. A. Smith. Hun
m aa have været en forunderlig exalteret Natur, saaledes som
det frem gaar af, hvad F ru Conradiue Dunker fortæller om
hende i sin Bog »Gamle Dage«. Det hedder: »I et Selskab
hos Oberstlø jtnan t A. Chr. Krogh (paa Fløgstad i Sørum Sogn)
tra f jeg en Præstefam ilie, der bestod af Mand, Kone og Konens
Søster, Præ stens Navn va r Smith og Svigerindens Navn Jom
fru Nyrop, og om denne havde jeg hø rt saa meget tale, at
jeg betragtede hende med den storste Opmærksomhed. Jeg
va r den Gang 17 Aar og vovede ikke at tiltale hende først,
saa inderlig jeg havde ønsket at høre hende tale. Præsten
var bleven forlovet og gift med sin Hustru i Kjøbenhavn og
va r reist m ed hende til Norge, medens Svigerinden var ble
ven tilbage med sin Moder i Kjøbenhavn. Med Eet begyndte
Jom fru Nyrop at vække stor Opsigt i Kjøbenhavn. Hun lagde
sig tilsengs og talede uophørligt. Hendes Taler vare aandrige,
sublime, beundringsværdige. Mangfoldige Mennesker gik hen