SlægtenNyrop

Femte Slægtled.

det g jald t om at faa opg jo rt de kun lidet betydelige E fter

lad en sk ab e r, og i hvilket hun , e fterhaanden som Efterføl

geren rykkede ind, blev m ere og m ere fremmed i det gamle

Hjem. Det g jald t om at g jo re sig fortrolig med, at det store

Hus med Tjenestefolk, med M arker og Haver, med Heste og

Vogne, med Liv og V irksomhed skulde ombyttes med et for

holdsvis snævert Enkesæde. P rovstinde Nyrop søgte og fik

Bevilling til at sidde i uskiftet Bo. Men Bevillingen forlangte,

at der skulde opg jores en nojagtig Status, som kunde tjene til

Regel, n a a r Skifte senere sku lde holdes, og i Henho ld hertil

kan det oplyses, at m edens Boets Aktiver regnedes til 3326

Rd., opg jordes Passiverne til 2537 Rd. (Alt Sølvmynt), saale-

des at F o rm u en kun blev 789 Rd.

Det va r ikke un d e r rige Fo rho ld , at P rovstinde Nyrop

med de ovennævnte Døtre flyttede fra Riserup til den næ r

liggende Nebøllegaard. Her levede h u n endnu i helt landlige

Omgivelser, men det varede kun nogle A a r ; saa m aatte h u n —

vistnok i 1836 — flytte til Nykjøbing. Men ogsaa h e r søgte

hun ud i N atu ren . Hun sk river en Gang i 1837 i et Brev til

sin ældste Son, at hun lige va r komm en h jem fra en Spad

seretu r, »som jeg, n aa r Vejret tillader det, gior mig hver Dag,

hvorved jeg befinder mig vel; jeg stod ju s t oppe paa Slots

bakken og glædede mig ved den dejlige Udsigt til Lolland

og over heele Byen«. Hvor knappe Kaarene end var, lod

hun sig ikke kue. »Jeg finder mig meget vel he r ved Kiøb-

stadlivet, og især at ieg kand komm e til K irken og hø re den

ra re Provst« [maa være Provst H. P. Svitzer, P ræst i Nykjø

bing og Systofte]. Nok saa meget betød dog Born og Borne-

bo rn for hende, i dem levede hun . E t Brev til sin Son Chri

stopher ender hun saaledes: »Nu h a r ieg ikke Rum til meere

uden 1000 H ilsener til alle m ine Born og Bo rnebo rn , ja ieg

er meget riig, sk iond t ieg ingen Penge h a r, ieg h a r det meget

godt og vil sporge, n aa r I komm er, men kom med Helbred

og godt Mod, saa glædes eders Moder«. Ja hun kunde endnu