50 / 205
Løbenumer 36.
39
m
ket vel maa sige alle Byens Gaardmænd. Naar der vides saa
lidt om Livet h e r, er det forøvrigt ganske naturligt. Pastor
Nyrops Born af første Ægteskab døde alle saa tidligt, at der
ingen T rad ition e r er naaet fra dem til den næste Slægt, og
Bornene af andet Ægteskab have saa godt som ingen E rin
d ringer haft fra Glostrup, hvad de fortalte, var udelukkende
kny ttet til Riserup P ræstegaard i Norre Vedby og Norre Alslev
Sogne paa Falster, hvortil Pastor Nyrop blev kaldet i Decem
ber 1804, og hvo r hans og Lise Nyrops tre yngste Born kom
til Verden.
Scenen skifter altsaa, den forlægges fra Sjælland til Falster.
F ra et i økonom isk Henseende vistnok godt Kald forflyttes
Præstefam ilien til et sikkert endnu bedre, hvor der udvikler
sig et sund t, fornøjeligt Liv, som vi særlig kjende fra de Op
tegnelser, den yngste Son Camillus h a r efterladt sig i en paa
begyndt Selvbiografi.
Riserup P ræstegaard, skriver han , var en styg, gammel,
halv forfalden Gaard bestaaende af fire sammenbyggede Læn
ger. Den kun daarligt brolagte Gaardsplads rumm ede en for
Indk jø rselen hojst uheldigt anb rag t Vippebrond samt desuden et
paa en Pæl bygget Hundehus, der kunde drejes rund t, et mægtigt
Dueslag, en anselig Brændestabel og en stor Møddingeplads, fra
hvilken de r ofte udgik alt Andet end hygiejniske Dufte. Men sligt
afficerede ikke den Gang, saa meget m indre som Præstegaar-
den havde en sjælden stor Have paa ti Tønder Land, delt i en
Pilehave, en Askeskov, en F rug thave og en Kjøkkenhave. Her
va r i det Hele en udmæ rket Tum leplads for en opvoxende livlig
Ungdom, og Tum lep ladsen blev i fuldt Maal benyttet, Foræl
d rene stemmede overens i at give de Unge frit Løb. Bornene
skulde opdrages godt, og i det Hele og Store bleve de det ved
Huslæ rere og paa anden Maade. I det livlige Hjem lød der
saaledes ikke eet, m en flere Instrum en ter, Harpens, Guitarens
og Flo jtens Tone r ledsagede ofte Klaverets, alle Bornene vare
musikalske. Men de bleve ikke bundne til Lektioner og Bøger,
de færdedes frit i Mark og Skov, til Hest og paa Vogn, Son-