SlægtenNyrop

Femte Slægtled.

nerne lærte fra smaa at k jøre, ride og jage. Provst Nyrop

va r Hesteliebhaver, der blev ho ld t Luxusheste i P ræ steg aa rd en ;

den yngste Son havde sin lille sorte langhaarede Hest Perrs

og den næstyngste havde en graa Ridehoppe med ungarsk

Sadel og Snogepandebidsel. Jagt v a r derim od ikke P rovstens

Sag, men h e r tog P rovstinden Affære, h u n skal personlig have

givet Sonnerne Bøssen i H aanden . Hun læ rte dem at lade

og kon tro llerede, at de skød orden tlig til Maals i Haven, og

Resultatet var, at de alle hleve fortrinlige og passionerede

Jægere. Der er Noget i hendes Optræden her, de r m inde r

om, hvad der fortælles om hendes Søster Utke, om Brolykke-

fruens Fo rho ld til sin talrige Bornetlok ; h e r er sikkert noget

særlig Heilm annsk .

Vi have ovenfor læ rt Provst Nyrop at k jende som den

ivrige Mand med det heftige Sind, og der er da ogsaa et Sted

i den yngste Sons Optegnelser, der peger i den Retning. Han

sk rive r: »Fader v a r en ivrig og stor T ilhænger af Napoleon,

jeg h a r ofte hø rt ham tale sig varm til hans Forsvar«. Men

ellers e r det, som om P rovsten nu havde ladet sin Heftighed fare.

Sonnen, der inderlig t elsker sin F ade r, viser ham som den

stille, kjærlige og for Alle omsorgsfulde Mand, de r væsentlig

lever i sit S tudereværelse og taalmod ig t finder sig i Forskjel-

ligt. Han fortæ ller bl. A., hvorledes han ofte g jo rde et grue

ligt Spektakkel ved at dreje, ham re og banke i den store

Konfirm andstue, de r stødte um idde lba rt op til Faderens Stu

de rekamm e r, uden at denne nogensinde greb ind. »Jeg er

vis paa, at den gode Fade r nænte ikke at forstyrre mig«.

- E rind re s m aa det jo , at Provst Nyrop paa den Tid var ved

at blive en gammel Mand. Da den yngste Son, de r h e r om

tales, blev født, gik han i sit 59. Aar. Det staa r afg jort i F o r

bindelse herm ed , n a a r det videre hedd e r: »Fader tog aldrig

med til de saakaldte Gjæstebud. Jeg m indes ingensinde at

have set F ad e r som Gjæst i vor Omgangskreds, hvorimod jeg

husker, at han unde rtiden va r noget utilfreds med de mange

Invitationer«.