46 / 205
Løbenumer 36.
35
efterat have sagt et p a r Ord af Frygt for at blive heftig og
ind tæ nd t af Vrede«. Desuagtet h a r han ganske sikkert faaet
Noget ud ogsaa af Skolevæsenet, ti for det havde han, ikke
m indst efter Dagbogsoptegnelserne, en ganske særlig Interesse,
han a ibe jdede m ed den storste Iver for Borneundervisningen.
Den sidste Optegnelse er im idlertid meget mere end ob
jektiv, den givei en interessant, hojst subjektiv Oplysning
0111
Nedskriveren . Den viser, at han havde en heftig, ivrig Natur,
som han paa hedste Maade søgte at ave. Men altid lykkedes
dette ham ikke. Da han den 9. J an u a r 1794 læste med Kon-
fnm and e rn e , blev han , som han skriver, »uvillig, ret opbragt
over Pede r Hansens letsindige Fo rho ld under den alvorligste
Underviisning, saa jeg endog med Haanden slog denne paa
Ø ret; dette e r h e r endnu engang skeet i Avedøre Skole; efter
Paam indelse og Fo rm an ing endte det med utilfreds Sind.«
Med et i Virkeligheden blødt og kjærligt Gemyt forenede han
en heftig, impu lsiv N atu r, der uimodstaaelig drev ham frem,
saaledes som det kan ses, da han i 1795 indgik sit andet
Ægteskab, halvandet Aar efter hans første Hustrus Død. Det
lortælles, at da han hø rte en fynsk P ræstedatter omtale paa
en saadan Maade, at hans Interesse for hende vaktes — hun
va r m un te r, begavet i forskjellige Retninger og huslig — rejste
han til hendes Hjemsted, hvo r han — hurtig friede. Et saa-
dan t F rie ri kom , som natu rlig t er, hende og hendes Familie
noget pludseligt, F rie ren var dem ubekjendt, men saa blev
de r skrevet til Biskop Balle, og fra ham kom der et saadant
Svar, at Alt hu rtig t kom i Orden. Havde Pasto r Nyrop, skal
han have skrevet, begjæ ret en a f m ine Døtre, vilde jeg ikke
have betænk t mig paa at modtage ham som Svigerson. Saa
blev Pa sto r Nyrop den 23. Oktober 1795 (i Viby Kirke paa
Fyn) viet til Cath rine E lisabeth Magdalene Heilmann, Datter
af den i L itte ra tu ren bekjendte Præst i Kjerteminde Johan
E rn st Heilm ann . Vielsen foregik i Viby, Kjertemindes nord
lige Nabosogn, vel fordi Jom fru Heilmann i liere Aar havde
styret Huset paa Gaarden Brolykke, der laa i Sognet, sidst for