44 / 205
Løbenumer 36.
33
som baade i og uden fo r Kirken. Vi kunne se det af det Stykke,
der er bevaret af hans Dagbog, og som gaar fra den 23. Maj
1793 til 4. J a n u a r 1795. Han giver h e r korte objektive Med
delelser om sine P ræd ikener, sine Katekisationer, sin Konfir
mations-Undervisning, sine Besøg hos Syge og Enke r o. s. fr.
Det er han s andet og tredje Aar som Præst i Glostrup, der
herved belyses, og det h a r sin Interesse at se, at han sikkert paa
forskjellig Maade h a r grebet refo rm erende ind her. Han er ikke
tilfreds med, at F adde rne unde r Daaben blive siddende i Kirke
stolene, og det er da sikkert en Sejer for ham , naa r han den 26.
J a n u a r 1794 sk river: »Fadderne ved Daaben gik idag ud af
Stolene«. Han giver sig ogsaa ikast med den liele Menigheds
Maade at være paa. Den 1. J an u a r 1794 skriver h a n : »De Unge
især viste i K irken ikke Andagt, og ved Begyndelsen af Psalmen
»Guds Godhed ville vi prise« ligesom ilede [dej ud af Bede-
huset. Det gjorde mig ondt«. Og Søndagen efter gaar han
derfo r strax efter sin P ræd iken »til de Unge for at hede dem
om Stilhed og Sabats Agtsomhed«, hvilket efter hans Mening lyk
kedes for ham , den 16. F eb ru a r s. A. no terer han : »De unge
viste ret Sabats-Stilhed idag, og uagtet det var koldt, gik Ingen
af K irken, for Bon og Lovsang va r endt«. Dernæst var der
Menighedens efter hans Mening for sparsomme Kirkegang, og
den 15. Jun i 1794 fik hans Misnoje herm ed Ord i Kirken;
han sk river: »Uden at forelæse hverken Evangelium eller
Epistel talede [jeg] om Menighedens Forsømmelse i at søge
Kirke og Bedehuset, med Opmun tring og Advarsel. Det var
mig tungt at gaa dertil. Give Gud, at det maatte have paa
nogen Maade god Ind tryk , god Virkning«.
Strax og afg jorende h a r dette dog næppe hjulpet. Endnu
to Gange oplyser han i Dagbogen, at der kun var faa i Kir
ken, den 27. Ju li og 21. December 1794; den sidstnævnte.Søn
dag præd ikede h an dog ikke selv, men en teologisk Kandidat
istedenfor ham . Fo rhaaben tlig er det dog blevet bedre i Frem
tiden, hele han s V irksomhed fortjente det, og det saa meget
mere som han efter Biskop Balles Visitats-Optegnelser prædi-
3