45 / 205
34
Femte Slægtled.
kede godt. I B iskopens om fattende V isitats-Indberetning tra
1785 b liver P asto r Nyrops davæ rende Sogn Vallensbæk sat
mellem de bedste; det hedd e r: »Her svarede de voxne med
en udmæ rket Fæ rd ighed , Fu ldstænd ighed og Skionsomhed.
Sko lebørnene viiste sig ligeledes til Fordeel. Sognepræsten
Hr. Nyrop udv iser berømm elig Flid og haver T a len te r til al
prædike«. Da Biskopen fem ten Aar efter, den 19. September
1800, visiterer i Glostrup, skriver han , at Sognepræsten, Provst
Nyrop præd ikede opbyggeligt og ro rende , katekiserede godt
og messede nogenledes. Fo rsaav id t er Alt godt, m en n a a r
Biskopen endnu tilfo jer: »men hans Maal falder mig vanske
ligt», er det et Sporgsmaal, hvorledes dette skal forstaas. Sigtes
h e r til en Utydelighed i Udtalen stamm ende fra en maaske
kun m om en tan Lidelse i Hals, Tæ nder eller Lignende, eller
skulde det m on være hans norske Fødsel, der h e r gi or sig
g jæ ldende? Givet er det, at han hele sit Liv talte Norsk.
Sporgsmaalet kan dog ikke endelig besvares, det m aa staa hen,
og vi gaa da over til at vise, at der va r et Om raade, paa hvilket
Fo rho ldene i Glostrup abso lu t ikke vare lette, m en forinden skal
det ko rt bero res, at Psalmesangen i G lostrup langtfra va r efter
hans Ønske. F lere Gange skriver han i Dagbogen, at Psal-
m erne bleve »maadeligt siungne«, og den eneste Gang, Udta
lelsen lyder anderledes, er en Dag, da en Psalme blev sungen
»ganske godt«. Hans musikalske Øre h a r ikke kunn e t torsone
sig med den sikkert ret umelodiske Kirkesang.
Det Om raade, paa hvilket han mødte særlige Vanskelig
heder, va r Skoleforholdene, saaledes som det kan ses af to
Optegnelser fra den 23. Jun i og 18. November 1794. Efter
den første fand t h an den paagjæ ldende Dag i Skolen i Hves-
singe kun ni B o rn : »Læreren, som jeg for sin Alder saa nø
dig vil sige Noget, sad b land t dem og sov, og hvad skulde
da Bornene giore«. Og i Avedøre vare Fo rho ldene ikke bed re;
han kom den nævnte Dag til Skolen he r, »men gik forgiæves
og saare fortredlig tilbage. Gandrup [formentlig Skolelæreren]
havde ej i Natt været hierne; ingen Born i Skolen; gik strax