IX
mere udbredt Kultur i alle Videnskaber og Kunster, og
Lærdom overhovedet; dernæst, hvilke Klasser man tænkte
sig at Bibliotheket skulde være beregnet paa, nemlig Per
soner ansatte i offentlige Embeder, bekjendte Mænd, men især
Professorerne ved Universitetet og de Studerende. Hverken
før eller senere er der i noget officielt Aktstykke paa lig
nende Vis talt om, for hvem Bibliotheket egentlig er bestemt.
Det ligger ikke saa fjernt at spørge: hvem har skrevet
denne Instruktion? Men et sikkert Svar kan der ikke gives
paa dette Spørgsmaal, thi Koncepten til den er ikke bevaret.
Skulde Chefen, Greve Reventlow være Forfatteren? Han har
utvivlsomt havt sin store Del i Affattelsen af den, dog har
han næppe selv skrevet den hele. Men' har han ikke kunnet
faa Hjælp hos Bibliothekaren? Nej, thi der var netop den
gang ingen Bibliothekar, Embedet stod ledigt efter Jon
Erichsens Død den 29. Marts 1787. Chefen havde nemlig
indstillet til Kongen og faaet hans Approbation paa, at Va
kancen skulde vare en længere Tid, for at en Instruktion
for den nye Bibliothekar kunde blive udarbejdet, thi den
nylig afdøde Bibliothekar havde følt, at der trængtes til et
saadant befalende og vejledende Dokument, og han havde
selv gjort Udkast til en instruktion. — Det maa nu være
tilladt at udtale som en Formodning, at den Mand har havt
en betydelig Del i Konciperingen af Instruktionen, i hvis
Lod det faldt, at være Fører i Bibliothekets nye Æra. Denne
Formodning støttes ikke saa meget derpaa, at Aktstykket er
affattet i det tydske Sprog, thi Chefen, Greve .Reventlow,
brugte det tydske Sprog, og Tydsk og Dansk gjorde man
dengang ikke stor Forskjel paa. Men Instruktionen røber
saa stor en Bog-, Literatur- og Bibliotheks-Kundskab, at man
let kommer til at tænke paa, at Forfatteren maa have været
i Besiddelse af en saadan Kundskab i ikke ringe Grad. Og
det var netop Tilfældet med
Daniel Gotthilf Moldenhawer.
Nu