102 / 181
9 6
Soft »et> SKeftorjiiftet.
»erfitctets ø en to r, en 5D?anb b^té Øietfinbigbeb, Srfarenbeb og »irffomme Seltagelfe i
Æonftfioriumé f orbanblinget hans kolleger alle erfjenbe og ære. ¿Det fortjener at bemærfeS,
at bunbtebe og ftrftnbStpoc 2far ere tjenrun'one ft'ben Unioerfitetet fcaobe en øentot af bet
mebicinffe Safuttct i Sborn. f i n f e , font opnaaebe ben t)øjefie 2i(ber nogen gæret »eb
vort Unioerfttet enbnu fjnt: opnaaet. (Sftet at ()a»e ubført fin ftbfie GrmbebSbflnbling »eb
at ooergioe UnioerfttetetS PriSmeballier til be ftre Øtuberenbe f)»em biSfe af Cenforerne
»are titfjenbte, btnoenbte Saleren fig til ^onfiftoriumé ØJeferenbar, øefretær og In-
sp ecto res quæsturæ, famt til »ebfommenbe Sefaner, meb S a f for »el»illig 25ijlanb unbet
banS (IjmbebSførelfe.
Serpaa ooergaoeS SKeftoroærbigbeben meb benS Snftgnier til ben
tiltræbenbe Oieftor. Salen jluttebe, paa fæb»anlig SDfaabe, meb SKøn for kongen og
^ongeftufet, famt Dnffer for UnioerfitetetS 23el.
programmet til benne ipøjttbeligbeb, ligefom bet foregaaenbe forfattet af Prof.
2 ) f a b » i g , t'nbel)olbt S3emærfninger og Scinbringer om enfelte Punfter af latinf? © ramma;
tif (de locis quibusdam grammaticæ L atinæ admonitiones et observationes, 2 0
pgg. 4to ), nærmejt foranlebiget »eb en tpff goerbS Dpforbring til forfatteren til at
mebbele f)am SSerigtigelfer til et grammatiff 93ærf.
S e n ubførligjte SBemærfning an;
gaaer formen for øpørgémaalSfætninger i ben fortætlenbe ©jengioelfe af en 2fnbenS
Sale (orafio obliqua), et pun ft for ^»ilfet ingen eller albeleS utilfcebSfKUenbe Øieglec
»are opfiillebe. forf. »ifet, at ber fjetfot gjelber en ganjfe ftmpel og i en meget na;
turlig foranlcbning grunbet go», ifølge l)»ilfen inbifatioiffe øpørgémaaléfcetninger i lfte
og 3bie Perfon gaae o»er til ?iffufati» meb Snftniti», i 2ben Perfon berimob blot til
^onjunfti»,, og fonjunftioiffc ØpjørgémaalSfætninger bebolbe benne fo rm , i begge be
ftbflc Silfælbe meb foranbring af SempuS. (Quid m ereo? = quid se ineruisse?
Q uis fecit? = quem fecisse? Quid fecisti? = quid fe cisse t? Quis cred et?
= quis cred eret?) Uboiflingen af benne og be følgenbe 33emærfninger (ber ere ialt
6
) bat gi»et
2
Cnlebning til Serigtigelfe og forflaring af abffitlige øtcbec b»$ b« gamle
forfattere. 3 bet ftbfie 2lffnit orbneS bet paéfioe 3mperati»S form er, meb Ubfletteife
af bet i ©rammatiferne angione, men albrig forefommenbe, hortam inor, og Dptagelfe
af bet noget forælbebe hortam ino, efter bereS etpmologiffe øatnmenbæng, paa føl;
genbe SDfatabe:
øingularié.
PfpraltS.
^
f 2ben Perfon hortare
m
( 2ben og 3bie Perf, hortator.
3bie Perfon hortantor
2ben form
2
bett og 3bie pecfon hortam ino.
2ben Perfon hortam ini,
og ben mærfelige Doergang ubbcmS b»ot»eb i ben førjfe form s ØingulariS ben
3
bie
Perfon (hortator fmlg. hortatur) tillige fungerer for 2 ben Perfon, mebens omoenbt
i ben anben form 2ben PerfonS ©nbelfe (hortam ino, foaretibe til hortaniini) tillige
gjelber for 3bie perfon.
5 SSrugcn er hortare Præfens, bet »il ftge ben alminbe;
lige bpbenbe f o r m, h o rta to r, h ortam ino, hortantor fu tu rum , bet er former for
et 53ub ber fremfætteé for en beflcmt S tb eller -iSetmgetfe; hortamini bar begge 83e;
tpbninger. ©aaiebeS er tillige forffjellen mellem bet faafalbte Præfen? og futurum i
Smperati» nøjagtigere angivet.