12 / 129
Som nævnt havde Borgerdydskolen drevet Roning, og en
af Eleverne derfra,
Christen Sødring,
der nu gik paa Poly*
teknisk Læreanstalt, rejste Interesse for Roning mellem Kamme*
raterne; der aabnedes Forhandlinger med de tilbageværende
Medlemmer af »Kvik«, og i 73 overtog de unge Polytek*
nikere de tidligere Ejeres Andele, der forpligtede Ejeren til
at bidrage til Foreningen efter Behov samt forblive i denne,
indtil han med Bestyrelsens Godkendelse skaffede en Sted*
fortræder. Behovet var nu ikke stort, Pladslejen var 70 Rdlr.
om Aaret, og udover nogle knækkede Aaretolde og et Par
Lammeskind var der ikke mange Udgifter. Under Ledelse
af
Frits Kier
og
Sødring
blev der taget kraftigt fat. Roningen
dreves om Morgenen, Pladshundene paa Wildersplads, hvor
Baaden laa sammen med de andre Kaproningsbaade, forhin*
drede al Aftenroning. Medlemmerne, ialt 20, fordeltes paa
4 Hold, der havde Baaden til Afbenyttelse hveranden Mor*
gen, om Søndagen efter Indtegning til det Hold, der først
tegnede sig.
Naturligvis var de fire Hold nærmest paa Papiret, mere
end to var sjældent i Virksomhed, men disse plejede ogsaa
trolig at holde ud, saa længe Vandet var tyndt. Der stilledes
om Morgenen Kl. 63/4, og Arbejdet begyndte og endte i
Reglen med at befri vort Slæbested for det Tømmer, der
drev sammen i Kanalen og spærrede os Adgangen.
A f andre Foreninger roede kun Juristerne hver Morgen til
Bad, dette toges fra et Vrag, der henlaa meget bekvemt en
eller to Somre paa den udvendige Side af Lynetten. Handels*
og Kontoristforeningen havde vi nogen Forbindelse til gen*
nem ældre Medlemmer, og det lykkedes os at faa et gammelt
Hold purret ud til fælles Søndagsture.
Beliggenheden paa Christianshavn i Pakhusene ud mod
Trangraven var alt andet end heldig. At der manglede alle
Bekvemmeligheder, var der ingen, der tænkte paa, vi anede
ikke, der kunde findes andre end en Spand Vand, trukken
op af Kanalen, og et Søm til at hænge Tøjet paa; men
Autoriteterne havde vi imod os, og Folk saa for lidt til os,
til at Lysten til Roning kunde vækkes i tilstrækkelig Grad.
Vi var ikke videre velsete nogetsteds; kom vi iland paa
Kysten, blev der ikke set mildt til os, hvor vi vilde nyde