RoforeningenKvik

der næppe havde andet Gods inde end Haandklæder, og var

bragt til at ligge paa Aarerne, satte fuld Fart paa i det Øje

blik, da en enlig kongelig Rorsbetjent vrikkende nærmede

sig i Baad for at undersøge Ladningen. Der blev selvfølgelig

en større Staahej, men Juristerne maa have fundet en velvillig

Mand paa rette Sted, thi det endte med en officiel Skrivelse,

der tillod Kaproningsbaadene at passere Bomløbet uden Under*

søgelse mod at opgive Baadens Navn til Brovagten.

Dette blev altsaa tilfredsstillende ordnet, men skulde Ro*

sporten trives, maatte den ud til Lyset, men hvor? Sporvogne

og Cykler fandtes saa godt som ikke, Afstanden var begræn*

set, Langelinie laa meget fjern.

Det første Projekt fremkom i Anledning af Frederiksholms

Kanals Regulering; der viste sig Mulighed for at opnaa Plads

mellem Stormbroen og Nybrogade, hvor der laa en stor

Sandkiste, der nu skulde fjernes. Baadene skulde have Plads

under Jorden, og et Paaklædningsrum tilvejebringes i en Pavib

Ion ovenpaa Baaderummet. Reguleringskommissionen stillede

sig meget velvillig, men den Leje, der fordredes, da det kom

til Stykket, var saa høj, at Projektet heldigvis maatte opgives.

Dernæst beskæftigede vi os med Søerne og forhandlede med

Magistraten, støttet af nogle Borgerrepræsentanter, særlig Dr.

Ulrik.

Borgmester

Ehlers

var meget utilbøjelig til at aabne

Søerne for Roning. Hovedargumentet var, at Vandet, der

kunde komme til at benyttes til Drikkevand, ikke maatte

forurenes. Vi havde selv vore Betænkeligheder; Søerne kunde

jo kun bruges til Kap* og Paraderoning, og vi, der havde

det dejlige Øresund og kun kunde tænke os den traditionelle

halvmils Kaproning, hævede Forhandlingerne, da Bygningen

af Fredensbro kom paa Tale. Saa var der kun Langelinie til*

bage. Under megen Tvivl lykkedes det at samle de fleste af

Foreningerne, Juristerne blev dog i Trangraven, Borgerdyden

opgav Roningen. Entreprenør

Engelbrecht

viste sig villig til

at bygge et Skur paa Militær Badeanstalt, stort nok til at

rumme de paagældende Baade mod en Afgift, vi kunde over*

komme.

Der kom endel mere Tilgang til Roningen her, hvortil

meget bidrog, at

Carl Rydberg

, der ligesom

Sødring

var garn*

mel Borgerdydsroer, erhvervede Skolens Baad »Snap« og med