RoforeningenKvik

Arbejdet med de nye Roere, har haft en udmærket Støtte i

vor lige saa dygtige som energiske Rolærer Herr

P. W. Ernst.

Som Rosinen i Pølsen kommer vores allesammens

Toxværd

eller »Tox«. »Kvik« og Tox — Toxværd og »Kvik«, det vil

for Medlemmer siden

1 9 0 0—0 2

— hvilket sidste Aar han ved

Supplering kom ind i Bestyrelsen —omtrent være Hap som Hip.

Hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende i Omtalen

a f »Tox«s Egenskaber, bliver det sværeste for mig, men for

at søge at fæstne Indtrykket fra Indledningen: Toxværds for*

nemste Egenskab og den, der har gavnet »Kvik« mest, er

hans uforlignelige Evne til at stille sig i Venskabs* og

Kammeratskabsforhold til alle Medlemmer uden Undtagelse,

hvilket for de ældre a f os uvægerligt har fæstnet sig i et

virkeligt og ubrydeligt Venskabsforhold, og for de yngre har

hans Omsorg — alt som Tiden gik — naturligt antaget et

mere faderligt Anstrøg.

Faa er gaaet ind til Gerningen i »Kvik«

med en mere brændende Tro til Sagen

og en bedre Villie til at udrette noget

for Roforeningen »Kvik« end Toxværd,

og det vil med fuld Enstemmighed blive

bevidnet af alle hans samtidige, at han

altid først tænkte paa »Kvik« og først

og fremmest sørgede for Medlemmerne,

kunde der saa blive lidt Adspredelse og

Fornøjelse for ham selv, var det godt,

men det kom altid i sidste Række.

Det være sig i det daglige Liv som ved Fester og Ud*

flugter: »Tox« sørger for Dit og Dat, »Tox« her og »Tox«

der, sidste Mand fra Baadehuset: Alt i Orden.

Ved Sammenkomster i Baadehuset opvartende Aand, og

naar Lemmerne havde faaet stillet Hunger og navnlig Tørst

saa tilpas, at de kunde indlade sig paa at være en Smule

godmodige overfor deres Medmennesker og højmodig krævede,

at »Tox« for en Stund (til Glassene var tomme) skulde unde

sig en Smule Ro, var han der straks, men — navnlig i tid*

ligere x\ar — kun for at springe op paa en Stol eller et Bord

og holde en af sine flammende Taler! Hvem husker ikke