50 / 129
46
overfor os andre. Han var selv i Slægt med de gamle Vikinger.
— I sine yngre Aar en pragtfuld, atletisk Skikkelse, et godt
Hoved og besjælet af den Optimisme, der kan lade staa til.
Uvilkaarligt indgød han Respekt. — Men det barske ved
ham var blot en Skal. Paa Bunden var han godhjertet, ja et
næsten blødt Gemyt. Og han var til det sidste en retlinet og
trofast Kammerat.
Gang paa Gang vil han melde sig i Erindringen hos os,
hans tidligere Sportsfæller og Venner, og tit vil vi vende
tilbage til Drøftelsen af de Tider, som han i saa høj Grad
bidrog til at give Kolorit og Farve.
Aptil 1916'
HOLGER SEBBELOV.«
En af de ældre Roere, vi har set mest til i alle de senere
Aar, er
Karl Køster.
Skønt mere end
2 5
*aarigt Medlem har han lige til den
sidste TidbevaretInteressen
for »Kvik« som for Rosporten.
Fra deførste Aar i »Kvik« vil han huskes som et paalide*
ligt Medlem, der altid var paa
Pletten, hvad der skaffede ham
saavel Flidspræmie som Æres*
præmie.
Han har haft Plads paa mange
Kaproningshold, som oftest gode
Hold, der bragte en Del Sejre
hjem, og han har senere trænet
adskillige unge »Kvikkere«.
Det er paa utallige Maader,
hans Evner er taget i Brug, og
navnlig som Arrangør er han naaet
højt, hvad der ikke alene indenfor
»Kvik« er draget Nytte af, men f. Eks. ogsaa af D. F. f. R.,
i hvis Bestyrelse Køster gennem flere Aar har haft Sæde, dels
som Sekretær, og navnlig i en
3
*aarig Periode som Formand
for Kredsens Forretningsudvalg, i hvilken Egenskab han gjorde
et meget stort og frugtbringende Arbejde.
Heller ikke betænkte Køster sig paa at overtage Formands*
pladsen i Aarene
1 9 0 9
—
1 0
, da jeg, der den Gang var Formand,
Karl Køster