Previous Page  54 / 129 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 54 / 129 Next Page
Page Background

50

hans: Kammerater! eller: Mine Herrer! slynget ud med frygt*

indgydende Stemme og Tonefald; og hvor Lystigheden kom

paa Højdepunktet, naar han vittigt og slagfærdigt riposterede

til Afbrydelser snart fra den ene, saa den anden Kant, hvad

der morede ham selv aller mest, men vé den Peer Næsvis,

der ikke i Tide opfattede Overgangen, naar han som oftest

ogsaa i sine Taler strejfede Alvoren og Højtideligheden, Ved*

kommende var sikker paa sin Tilrettevisning. Navnlig Tradi*

tionerne i »Kvik« er hans Speciale og

især tidligere

maaske lidt af en Kæphest, men det kan ikke omtvistes, at

han nærer en oprigtig Ærbødighed herfor, og saaledes har

og forhaabentlig yderligere vil faa en meget stor Betydning

som Bindeled mellem ældre og nyere Forhold.

Praktisk Betydning har det forøvrigt allerede faaet for For*

eningen derved, at han pinligt vaager over og samler til Huse

alt, hvad der kan tænkes at have Interesse for Efterverdenen

som Bidrag til »Kvik«s Historie.

Skønt Kaproning ikke er Toxværds egentlige Felt, har han

dog ogsaa paa dette Omraade en langt større Betydning, end

de fleste maaske vil mene, idet hans store Erfaring, Alsidig*

hed og altid vaagne Interesse ikke lader ham passiv overfor

Spørgsmaal vedrørende denne Side af Virksomheden, og for*

øvrigt er han ogsaa gentagen bleven benyttet som Styrmand

selv i betydende Løb. At han utallige Gange er optraadt som

Forligsmand, naar det sensible Folkefærd: Kaproerne, er

kommen lidt i Totterne paa hinanden eller har været utilfreds

med Trænernes Anordninger eller Bestyrelsens Dispositioner,

siger efter foranstaaende næsten sig selv, og glædeligvis har

han som oftest haft Held med sig.

For Fuldstændigheds Skyld skal jeg endnu bemærke, at det

ikke er faa unge Mennesker, han har givet det første Begreb

om Roningens Mysterier, og gjort det godt. Hans Mundheld:

At han ingen særlig Forstand har paa Roning, er kun et

Udslag af hans Beskedenhed og er forhaabentlig nu for

stedse gendreven.

Vi, hans samtidige, vil mindes meget fornøjeligt og kamme*

ratligt Samvær, og længst vil vi mindes »Tox«s ubegrænsede

Taalmodighed og Godmodighed, der bar ud over alt, selv

om han blev gjort til Midtpunkt for en eller anden Spas,