129 / 163
121
til at faa det omhandlede Forhold ordnet ved Lovgivningsmagtens
Hjælp.
/
I Skrivelse af 5. August 1878 forespørger Bestyrelsen Mag i
straten om, hvorvidt den formener, at det er stridende mod
Næringsloven, naar Private (ikke Vognmænd) udleje Kjøretøjer
uden Be spænd ing til Lystkjørsel. Magistraten svarer med F o rb e
hold, at den antager, at der derved sker et Indgreb i Vognmæn-
denes Næringsrettighed, men tilføjer, at Spørgsmaalet henhører
under Domstolenes Afgjørelse, og saa snart et bestem t Tilfælde
indberettes til Magistraten, vil den foranledige den Pa agæ ldende
tiltalt. Foranled iget herved indberetter Bestyrelsen da Navne og
Bopæl for endel Karethmagere og andre Haandværkere, som havde
gjort sig skyldig i nævnte Trafik. Herpaa svarer Magistraten
imidlertid, at den ikke havde antaget, at man ved „Private“ sig
tede til Karethmagere og Vognmagere, thi den vilde da have
svaret, at disse ligesom andre Fabrikan ter og Haandværkere maatte
anses berettigede til saavel at udleje som at sælge deres Fabrikata.
Hvis Sagsanlæg herefter ønskedes, maatte det derfor ske ved privat
Politisag.
Hesteskattens Ophævelse figurerer atter i et Andragende til
R igsdagen af 25. Ok tober 1878, og til de tidligere anførte Motiver
føjes, at Hesteskatten kun svares af de Vognmænd, der bo inden
for Voldene, medens de, der bo udenfor disse, ere fritagne.
Andragendet blev af Folketinget henvist til Indenrigsministerens
Overvejelse.
Paa Fo ranledn ing af flere Dagrenovations-Contrahenter fore
spørger Bestyrelsen under 25. Janu a r 1879 Magistraten, om hvor
vidt denne anser Contrahenterne pligtige til uden særligt Vederlag
at bortføre den Sne, der fra Husenes Tage nedkastes paa Gaden,
hvilket af Magistraten besvares bekræftende, idet Spørgsmaalets
Afgjørelse iøvrigt henvises til Politiet eller eventuelt Domstolene.
Den Maade, hvorpaa Havnebanespo rene vare lagte og hvor
ved der indtraf en Mængde Kjørselsuheld med efterfølgende Re
parationer af Vognmateriel, medførte i Aaret 1882 en vidtløftig
Korrespondance med Magistraten, Politidirektøren og Indenrigs
ministeriet, og endte med et Andragende til Folketinget om en
bedre Maade at anbringe disse Skinner paa, idet det paapegedes,
at alle Henvendelser herom til nævnte Autoriteter intet havde
frugtet. Folketinget gav Andragendet følgende for Sagens gode