25 / 163
1 8
med saadan noget som tre Sæt Kjøretøjer eller derover. Sagen
er: Kongen skal have sine Æ g te r besørget og Byen sit „Møg“
kjørt væk, og det skal altsammen være til Ordentlighed. Vogn-
mændene maa ikke være „modtvillige“ eller forlange „ublue“
Priser for deres Arbejde, men Udenforstaaende maa paa den
anden Side ikke genere disse, og Vognmændene bør ikke gaa
hinanden i Næringen. Kort sagt i Et og Alt et patriakalsk F o r
hold. Men hvor er det Paradis, som ikke hurtig faar sin Slange?
Og Slangen her, det er den ny Slags Vognmænd, der dukker op
som Konkurrenter til de rigtige gamle og i Skraaen holdes over
Daaben under Navnet
Sandagere.
At karakterisere disse er lidt
vanskeligt, da deres Tilværelse og Virksomhedsomraade i Tidens
Løb har noget ulovbundent og fribytteragtigt ved sig. Dog kan
det siges, at under Benævnelsen Sandagere hovedsagelig maa for-
staaes de Folk, som tog Bopæl udenfor Byens Porte og derfra
drev Vognmandsnæring i Staden ved at kjøre Sand og Grus m. m.
til Byggepladser o. lign. Skraaen søger imidlertid at gjøre dem
legitime som en Slags Vognmænd af anden Rang, idet den p a a
lægger dem at deltage i Arbejdet ved Dagrenovationens Bort
førsel — dog saaledes at 3 Heste fandtes tilstrækkeligt for en
Sandager. Af disse var der 1610 et Antal af 16, og deres Om
tale i Skraaen betyder, at der allerede dengang faktisk foregik
en Deling af Vognmændene i 2 Korporationer: det rigtige gamle
Vognmandslaug og
Sandagerne (det senere „ Lille Vognmandslaug“ ).
Af andre Mærkbarheder i Skraaen kan anføres, at Optagel
sen i Lauget ikke mere udelukkende ligger i Styrelsens Haand,
men foregaar ved et Slags Samraad mellem denne og Magistraten,
der dog efter al Sandsynlighed har havt den afgjørende Stemme.
Endelig indeholdes der i Skraaen en interessant detailleret
Priskurant og et Paabud til Lauget om at holde et Par gode
Heste parate til at føre Byens
Vandsprøjte
til Stedet „huor (Gud
forbiude) nogen wlyckelig ildebrand op tend is“. Det er Begyndel
sen til en ny kommufral Pligtkørsel for Vognmændene
(Assistance
ved Ildebrande),
en Byrde, der i lange Tider, ja højt op i Nutiden
danner et Led af Vognmændenes offentlige Pligter.
Foruden ovenomhandlede nye Skraa for Vognmændene er
der i Tiden omkring det 17de Aarhundredes Begyndelse udstedt