10 / 135
tegnet som
de gode gamle dage,
da
alle var glade og tilfredse, da Kø
benhavn var præget af smukke o f
fentlige bygninger og hyggelige bor
gerhuse, da byen lå omkranset af
sine grønne volde tæt ved det friske
Øresund. Ja, vist var det en yndig
tid, men bag idyllen lurede sund
hedsfarlige boligforhold, ufri politi
ske tilstande og dybtgående sociale
skel.
Heldigvis er den menneskelige na
tur indrettet således, at det gode
huskes, og det mindre gode fortoner
sig. Således er det også gået vurde
ringen af livet i København for om
kring 130 år siden.
På Frederik V I’s tid var Køben
havn ligesom det øvrige land svæk
ket efter nederlaget i krigen mod
England, som kulminerede i 1807
med bombardementet af byen. En
stor del af befolkningen var forarmet
efter statsbankerotten i 1813, og ri
get var formindsket efter tabet af
Norge i 1814. Den glimrende han
delsperiode var forbi, og en række
storkøbmænd var gået fallit.
Livremmen var spændt hårdt ind;
alle måtte spare. Storhandelen gik i
stå - søgte uden om København, der
mere fremtrådte som en beskeden
provinsby end som rigets hovedstad.
Men livet gik videre, og befolknin
gen tilpassede sig de beskedne livs
vilkår.
Lad os da betragte livet som bor
ger i det gamle København på godt
og ondt - og sammenligne det med
tilværelsen i nutiden.