12 / 135
D et bebyggede område i »Voldenes K ø
benhavn« omkring 1850. Rekonstrueret
kort.
fire snævre porte: Østerport, Nørre
port, Vesterport og Amagerport. Det
medførte, at hovedstaden nok var
beskyttet mod angreb udefra, men
samtidig afskåret fra omverdenen.
En by i udvikling må vokse. Ind
byggerantallet vil stige og sammen
med erhvervslivets vækst kræve sta
dig mere plads. Men Københavns
areal var fastlagt af Christian den
Fjerdes fæstningsanlæg. Han havde
dog været forudseende nok til at
regne med en rimelig udvikling, for
den nye voldlinie blev lagt uden om
8
tilkøbte arealer nord for byen, fra
det nuværende Gothersgade til K a
stellet. Herved blev den gamle stads
område fordoblet.
Gennem næsten to århundreder
gav den ny bygrænse tilstrækkelig
plads for byens udvikling, samtidig
med at København kunne oprethol
des som fæstning. Det medførte
imidlertid, at byen ikke kunne brede
sig uden for voldene. De militære
myndigheder forlangte, at man op
retholdt et bredt, ubebygget bælte
omkring byens volde, hvis det skulle
være muligt at forsvare byen i krigs
tilfælde.
Kunne man ikke holde ud at bo
inden for voldene, måtte man derfor
flytte helt ud på »Broerne«; de
landsbyprægede områder med små
huse, værksteder og gartnerier, der
fandtes uden for »Søerne« - Set.
Jørgens sø, Peblingesø og Sortedams
sø - som udgjorde byens ydre for
svarslinie, og som dannede grænse
for det område, hvor der ikke måtte
bygges. Efter beliggenheden kaldtes
disse steder Vesterbro, Nørrebro og
Østerbro, og mindede slet ikke om
de tæt bebyggede og fuldstændig