128 / 278
M O R S K A B ST E A T R E T
1 1 7
sig, og i Gæstebudsscenen er der indlagt en spansk
Bolero med Akkompagnement af Kastagnetter og en
fransk Arie. Don Jüans Tjener Leporello er bleven
til Pulcinella (spillet af Casorti), der gør adskilligt
flere Løjer, og Handlingen er desaarsag henlagt til
Neapel i Stedet for Sevilla; af Maskefigurer fore
kommer ellers ingen. — I „Olympen“ er vi endnu
fjernere fra den italienske Pantomime. Her er be
nyttet Sagnet om Amor, der flyver den døende Psyke
til Hjælp. Venus stiger ned i lyse Skyer og hæver
dem begge op til Olympen. Skyerne, der nu dæk
ker Scenen, fordeler sig og Tilskuerne ser Olympen
med Jupiter og alle Guderne; derpaa kommer Ve
nus op fra Jorden med de to elskende, som forenes
for Jupiters Trone. At Cocchi har haft den væsent
ligste Andel i denne Pantomime, der ligesom „Don
Juan“ udtrykkelig tillægges Casorti, er utvivlsomt,
løvrigt fremtrylledes der i „Olympen“ med smaa
Midler et Sceneri af fortræffelig Virkning, og Pan
tomimen nød den Ære at blive anmeldt af Prof.
L. Kruse i hans Tidsskrift „Theatret“. Ogsaa Mili
tærpantomimerne, der lagde an paa den rent ydre
Effekt, synes repræsenteret blandt de her om
handlede.
Allerede Samtiden var klar over, at største Parten
af Pantomimernes Indhold ikke var originalt, at baade
Casortis for en Del var tilskaaret over ældre italienske
Forbilleder og at de, der senere fremkom paa Mor
skabsteatret, ofte var et Kompositum af Motiver og
Situationer, laante fra de Casortiske. Morskabsteatret