133 / 278
1 2 2
P R IC E R N E S TEA TR E
en fjern Periode; det skulde nemlig være det sam
me, hvormed to Franskmænd Pierre og Gabrielle
allerede i 1795 havde gjort stor Lykke i København.
Linskys Teater var temmelig stort, og han bad udtryk
kelig Publikum om ikke at forveksle hans Forestillinger
med de sædvanlige optiske Fremvisninger. Hans Te
ater var en Art Kombination af Maleri og Mekanik,
og præsterede navnlig Udsigter over europæiske
Storbyer og Landskaber, Krigsbegivenheder o. lign.;
han forsmaaede heller ikke Temaet Napoleon, der i
Datiden ved alle den Slags Forestillinger havde en
uhyre Tiltrækning. Mellem Akterne gav Sønnen,
„Fysikeren v. Linsky junr.“, Behændighedskunster
og Tryllerier.
Den gamle Linsky gjorde lige saa mægtig Lykke
med sit Teater hos Publikum i Almindelighed, som
Fysikeren gjorde det hos Damerne i Særdeleshed —
først ved Juletider fandt man Tidspunktet modent til
at slutte af og lukke Teatret. Ved de sidste Fore
stillinger vistes en Illusion fra Frederiksberg Have
med Udsigt over Slottet og Kanalerne. Folk spad
serede rundt i Gangene, Svanerne brystede sig paa
Vandet, og Sjette Frederik sad til Rors i Baaden, om
givet af sin høje Familie og med et talrigt Følge, lige
saa grangiveligt som man saa det i Virkeligheden en
Sommersøndags Eftermiddag; Linsky garanterede for,
at Tilskuerne meget let vilde genkende Hans Maje
stæt ved „den udmærkede Lighed“. Om dette natio
nale Illusionsmaleri blot var et Udslag af Forevise
rens Forretningssans, eller det skulde tilkendegive