137 / 278
1 2 6
P R IC E R N E S T EA TRE
til nye Kunststykker, hvor det kunde komme afsted
dermed.
En anden Kunstmager, der paa dette Tidspunkt
interesserede København, var „Indianeren“
Mooty
Mad.uaSamme
fra Madras, der gav et „indiansk
Akademi“ til Bedste, med Stokkemarsch, Knivkunster
o. lign.; det er denne „Indianer“, der sigtes til i Ar-
nesens „Intriguen ved Moerskabstheatret“. Denne
indiske Fakir optraadte i 1826 først paa Morskabs
teatret, men fik siden Hofteatret overladt til tre Fore
stillinger; han medførte som Impresario en
André
Magni,
som vi senere vil komme til at stifte nær
mere Bekendtskab med. Inderen kom Aaret efter til
Stockholm, hvor han døbtes og indgik Ægteskab med
en svensk Pige. — For at udfylde det Hul, han
havde efterladt i Morskabsteatrets Repertoire, knyt
tede Selskabet til sig den saakaldte Tyrolerherkules
Carl Rappo
fra Innsbruch, der ogsaa siden vandt
Lavrbær baade i Udlandet og herhjemme. Den dan
ske Hovedstad synes i det nittende Aarhundredes
første Halvdel at have været et sandt Eldorado for
mere fremragende, fremmede Artister og at have
øvet samme Tiltrækning paa dem, som de selv gjorde
paa det københavnske Publikum; atter og atter
vendte de tilbage. Rappo efterlignede med Færdig
hed Inderen, og ligesom denne jonglerede han med
store Jernkugler.
Efter Casortis Død fulgte Mad. Kuhn snart denne
sin gamle Medarbejder til bedre Egne. I Begyndel
sen af 1825 begyndte Hanne Kuhn at skrante og