141 / 278
1 3 0
P R IC E R N E S TEA TRE
1300 P. St.), saa det tilsidst opnaaede ligefrem Navn
kundighed. I lange Tider havde man ikke set saa
vel forsynet et Menageri; det indeholdt endogsaa en
Hvalros, et Dyr, der aldrig før skulde være set le
vende i Europa. I 1829, da Lehmann foreviste Me
nageriet baade paa Vesterbro og i Dyrehaven, var
Mad. Dennebecq med ham, og gik almindeligvis for
hans Kone; Manden var den Gang ikke her i Byen.
— Imidlertid døde Mad. Dennebecq ret pludselig i
St. Petersborg i Begyndelsen af 1831, og i Slutnin
gen af Aaret kom Andreas Lehmann tilbage og aver
terede Menageriets Forevisning i København, men
under Broderens Navn; straks efter indfandt Den
nebecq sig,
nedlagde Forbud mod hans Pas, ind
stævnede Brødrene og deres Moder for Gæsteretten,
idet han paastod, at Menageriet var hans retmæssige
Ejendom, og fordrede, at de skulde gøre ham Rede
og Rigtighed for hansHustrus Efterladenskaber. Der
paafulgte nu en Retssag, der vakte overordentlig
Opsigt, ikke mindst fordi Dennebecq lod forstaa,
at Lehmann havde forgivet hans Kone for at blive
Eneejer af Menageriet; at dette ikke var Tilfældet,
synes dog godtgjort ved den foretagne legale Ob
duktion, men Lehmann havde Skinnet imod sig,
da han 1832 havde købt en stor Gaard paa Kon
gens Nytorv. Som Vidner afhørtes under Sagens
Gang saa godt som alle Kunstmagere og Gøglere i
København, ligesom mange andre, der stod disse
Folk nær. Fru Heibergs Forældre, Traktør C. H.
Patges og Hustru, der holdt Telt paa Bakken i Kil