144 / 278
M O R SK A B ST E A T R E T
133
nem Bølgerne og knuses; et lille Barn tumles om
paa det oprørte Hav, og Aben styrter sig i Havet
fra Klipperne og redder det. Ogsaa i denne Panto
mime agerede Pjerrot.
Morskabsteatret fortsatte sine Forestillinger hele
Efteraaret 1828 uden nogen Konkurrence fra det nye
Nørrebros Teater; først i Begyndelsen af November
blev man færdig til at begynde derude, og med Ud
gangen af samme Maaned afsluttede ogsaa det Kuhn-
ske Selskab sine Forestillinger for denne Vinter.
Den sidste Pantomime, der opførtes, var en af de
ældste Casortiske, „Harlekin og Kolumbine som Sla
ver“, der nu som forhen i høj Grad morede Publi
kum, ikke mindst ved Winthers karakteristiske og
lunefulde Pjerrotfigur.
I de følgende tre Aar var det en fast Regel, at
det Kuhnske Selskab hvert Efteraar drog bort fra
Danmark; Forholdet var jo det, at Selskabet i Kø
benhavn ikke
kande
spille paa Broen og ikke
maatte
i selve Byen. Men hver Sommer vendte det tilbage
for at spille Komedie paa Morskabsteatret i Kirse
bærtiden, som der staar i „Aprilsnarrene“. — I 1828
havde Kuhn allerede inden Teatrets Lukning sikret
sig Bevilling til at give Forestillinger i Hertug
dømmerne, og forinden Aarets Udløb havde Selska
bet produceret sig i Flensborg, hvor det høstede
udelt Anerkendelse. Turen gik dernæst til Rends
borg, Kiel og sluttede hen paa Foraaret i Slesvig
By. I Kiel var Forestillingerne bleven afbrudt ved
en Henstilling fra det akademiske Rektorat om ikke