128
P R IC E R N E S TEA TR E
Parten af Selskabets andre Bestanddele sluttede sig
paany sammen, og da der under de forhaandenvæ-
rende Omstændigheder ikke var nogen Udsigt til
med Held at kunne producere sig her i Staden, fik
Kuhn i Efteraaret 1827 udvirket en Bevilling til i
seks Maaneder at give Forestillinger i samtlige Køb
stæder i Danmark. Selskabets Rejseliv, der havde
været standset for en kort Stund, fortsattes atter.
Man holdt til i Jylland, og fra Begyndelsen af det
følgende Aar til hen mod Slutningen af Marts spil
ledes der paa Teatret i Aalborg til almindelig Til
fredshed. Direktionen for det dramatiske Selskab i
denne By anbefalede ved Afrejsen Kuhn — „dette
dannede Selskab“ — til enhvers Velvilje. Ved B e
villingens Udløb var Teatret paa Vesterbro, der efter
Pettolettis Opbrud var raseret for Dekorationer og
andet lignende nødvendigt Tilbehør, endnu ikke bragt
i brugbar Stand, og først hen i August Maaned, da
den gode Tid allerede var forbi, var atter alting bragt
i saadan Orden, at der kunde være Tale om en
Genaabning. Det var Meningen, at
Lehmanns Mena
geri,
der siden blev en af Stadens Seværdigheder,
skulde have været fremvist for det københavnske
Publikum paa Morskabsteatret allerede da, men det
skete ikke. Menageriet bestod baade af firføddede
Dyr, Fugle og Amfibier, men da det husede vilde
Rovdyr, mente Magistraten at burde sætte sig imod
Fremvisningen af Frygt for den Fare, der var for
bunden dermed; senere blev disse Dyr udskilte, og
Forbudet hævet. Dette Menageri havde sin ejendom