134 / 278
M O R S K A B ST E A T R E T
123
hans Tilfredshed over at have faaet en dansk Svi
gerdatter, faar staa hen. Men sikkert er det, at Sønnen,
der ogsaa hed Louis, forinden han forlod Staden,
hjemførte en københavnsk attenaarig Borgerjomfru
som sin Brud. Hun var Steddatter af Kommerceraad
A. G. Lund paa Vesterbro, og Brylluppet stod i Marts
1825 i Huset hos den frederiksbergske Sognepræst.
Læsere med Tilbøjelighed for Romantik vil kunne
slaa efter hos Davidsen og se, hvorledes hun trods
Forældrenes Modstand slap ud gennem et Vindue i
sit Værelse for Dagen efter til deres store Sorg at
lade sig vie til sin udkaarne; faa Aar senere blev
hun dræbt ved et Vaadeskud, hvad der tog saa stærkt
paa den dybtsørgende Ægtemand, at han kort efter
gik i Graven. — Paalideligheden i denne Beretning
er en Sag for sig. Forældrene var i hvert Fald ikke
mere standhaftige i deres Modstand, end at Bru
deparret paa Vielsesdagen kunde møde med deres
Samtykke, og at Brudens Stedfader sammen med
gamle Giuseppe Casorti kunde agere Forlover.
Efter dette Interregnum tog det Kuhnske Selskab
atter sin Skueplads i Besiddelse og indledede Kam
pagnen i April Maaned 1825 med „Harlekin meka
nisk Statue“ og „Pjerrot og hans Familie“. Det var
i den senere Tid bleven almindeligt, at man paa en
og samme Aften gav to Pantomimer, hvor da en af
de ældre gik først, den nyere til Slutning. Selskabet
havde fra sin Kunstrejse hjembragt Nyheder paa det
artistiske Omraade, der i høj Grad tiltalte det hjem
lige Publikum, bl. a. den saakaldte
røde Flamme,