159 / 278
148
P R IC E R N E S T EA TR E
Taleorgan temmelig utydeligt, men den udtryksfulde
Mimik kastede ligesom et forsonende Skær over
denne Mangel. Mad. Rosenbusch bar for en væsent
lig Del Repertoiret. „Rataplan“, der den første Aften
modtoges ret køligt, vakte siden stærkt Bifald ved hen
des Spil. Denne Vaudeville med sin afblegede Na-
poleonsforherligelse tog de kgl. Skuespillere sig straks
til Indtægt; H. P. Holst oversatte og lempede den,
og næste Aar opførtes den ved Sommerforestillin
gerne paa det kgl. Teater med Fru Heiberg i Titel
rollen. En anden lille Vaudeville, der gjorde stadig
Lykke, var „Discipel-Streger, eller: de smaa Vildt
tyve“, hvor Mad. Rosenbusch var en allerkæreste
lille Vildttyv. Foruden Angelys „Rataplan“ opførtes
hans berømteste Stykke „Haandværkernes F est“,
der havde gaaet sin Sejrsgang over de tyske Scener
og overalt vundet Laurbær paa sin Forherligelse af
tysk Haandværkerliv; her fandt Publikum det tri
vielt, for langtrukket og kedsommeligt. Dette skyldtes
dog maaske i væsentlig Grad Udførelsen, der ikke
var god.
Selskabet havde en dygtig komisk Skuespiller i
G.
A. Poschel,
navnlig fremhæves hans Staberi i
„Paraplymageren “ ; et andet fremtrædende Medlem
paa den mandlige Side var
Heinrich Hanstein.
Sel
skabets Elsker, Adolphine Rosenbusch’s Mand, var
derimod lige saa talentløs og uheldig, som hans Kone
var heldig; hans Fremtræden indbragte ham jævnlig
ironiske Bifaldsytringer fra Publikum, der havde stærk
Lyst til at spille med, naar han var paa Scenen.