V E ST E R B R O S NYE TEATER
231
i Wien og overalt i Tyskland. Senere (1865) op
førtes det paa Kasino i Fristrups Oversættelse. Og-
saa „Lumpacivagabundus“ trak endnu godt Hus,
særlig om Søndagen. Blandt Bornholdts nye Kræfter
fremhæves især
Wilcke
og
Zimmermann
(der spil
lede Syl i Lumpacivagabundus), af Damerne
Jfr.
Schultz.
Den paafølgende Vinter (1837-38) var der ingen
Cirkus i København. Om Efteraaret gav en „Pro
fessor tours d’adresse“
Heesbe
Forestillinger i den
naturlige Magi paa Vesterbros nye Teater, og det
følgende Foraar bragte atter noget nyt. I de sidste
Par Aar havde en Trup Beduiner rejst rundt i Eu
ropa og ved atletiske og gymnastiske Forestillinger
vundet Mønt og Beundring, og for at vi ogsaa her
oppe skulde mærke et Pust derudefra, fik Pettoletti
i Maj 1838 et Par Medlemmer af dette Beduiner
selskab,
Rhigas
og
Abdala,
en voksen Mand og en
Dreng, til at optræde paa Vesterbros nye Teater, og
Bifaldet ved deres Forestillinger var stort. De af
løstes i Juni af det
Heuserske tyske Skuespillersel
skab,
der i de sidste Par Aar havde spillet i Sve-
rig, navnlig i Gøteborg. Selskabet lagde for med
Operaen, men maatte, for ikke at lide for store Tab,
siden gribe til „Lumpacivagabundus“, Angely’s „Re-
creations-Reisen“ og Vaudevillen „Frolich“. Saa-
danne Stykker, der aandede en overgiven, harmløs
Lystighed, og Vaudeviller med fikse Melodier und
lod aldrig at gøre Virkning.
Som Gæst engagerede Selskabet en mærkelig Frem