249 / 278
236
P E T T O L E T T IS TEA TRE
Rbdr., men efter dette Tidspunkt gik Indtægterne
stærkt i Vejret. Stadens fornemste Publikum, de kgl.
Herskaber og de fremmede Diplomater var ofte
Gæster i Teatret. Pettolettis trykkende Gæld til Fat
tigvæsenet, der stammede fra de uheldige Aar paa
Nørrebro, fik han afviklet, ligesom det efterhaanden
lykkedes ham at tilfredsstille sine øvrige Kredito
rer. Hertil bidrog ikke mindst, at Admiralitetskolle
giet i 1838 overtog et Prioritetslaan i Teaterbygnin
gen paa 1000 Rbdr., en Pengetransaktion, der viser,
at Pettoletti var vel anskreven hos Autoriteterne.
Blot ikke hos Teaterdirektionen. Pettoletti ønskede
i 1835 en Bevilling, der een Gang fpr alle gav ham
Ret til i Fremtiden at give dramatiske Forestillinger
i de tre Sommermaaneder. I og for sig var det en
urimelig Tanke, at man efter at have brudt det gamle
Princip, skulde vende tilbage til Fortiden, og skønt
Pettolettis Begæring mødte Afslag, fik han siden
hvert Aar sin Bevilling, naar han blot søgte derom.
Men Skuespildirektionen, der var bleven nervøs, be
nyttede Lejligheden til om muligt at trække i Land.
„Erfaringen har desværre,“ skrev den, „i det afvigte
Efteraar [1834] allerede tilfulde vist, hvor megen Ind
flydelse det har paa Skuespilbesøget, naar Publikum
kan have denne Nydelse uafbrudt hele Aaret igen
nem ;“ derfor havde de kgl. Skuespillere, naar de gav
Forestillinger for egen Regning, kun faaet Lov til at
spille i Juni Maaned. Direktionen nærede naturligvis
ingen Frygt for, at det kgl. Teater jo med Lethed
skulde overtræffe en saadan Medbejler som dette