251 / 278
238
P E T T O L E T T IS TEA TRE
ske godt forstod at sondre mellem det gode og det
slette, at fremhæve det dygtige og gøre det tarvelige
til Latter. Og hvad de rent moralske og sædelige —
ikke mindre end de politiske — Tendenser angik, da
var Politidirektøren udrustet med en Aarvaagenhed,
der sjælden svigtede, men heller aldrig synes at have
været nødvendig.
Vesterbros nye Teater bestod længe efter Frede
rik den Sjettes Død. Allerede i 1841 holdt
den ita
lienske Opera,
der siden fejrede saa store Triumfer
paa Hofteatret, sit Indtog her. Det var Pettoletti,
som skaffede den hertil. I samme Anledning udvi
dedes Teatrets Spilletilladelse til ogsaa at omfatte
nogle Vintermaaneder, og denne Begunstigelse, der
foreløbig var indskrænket til at gælde de italienske
Forestillinger, udvidedes senere til andre. Pettoletti
havde saaledes naaet sine Ønskers Maal: at der og
saa kunde gives dramatiske Forestillinger paa hans
Scene inden for det kgl. Teaters Sæson. Fra Nytaar
1842 fik det italienske Selskab imidlertid Hofteatret
overladt, hvor Forholdene i Vintertiden var mere
gunstige for de sarte Stemmer end Brædeteatret paa
Vesterbro, og kort efter blev Lucia di Lammermoor
givet til Benefice for Pettoletti.
Ogsaa den
italienske Pantomime
fandt Ly paa
Pettolettis Teater. Den senere bekendte Mimiker,
Tivolis Pjerrot
N. H. Volkersen,
der oprindelig var
Atlet og Gymnastiker, vandt her i Begyndelsen af
Fyrrerne sine første Sporer, uddannet tilligemed