250 / 278
V E S T E R B R O S NYE TEATER
237
Forstadsteater, „men det vil være let for enhver
opmærksom Iagttager af Publikums Lyst og Lune
at erhverve sig den Overbevisning, at Publikum med
faa Undtagelser lettere lader sig lokke af det nye,
det frappante, det hyppigen vekslende, om det end
er af ringere Gehalt, end af det gamle sædvanlige,
selv det nok saa gediegne og til største Fuldkom
menhed udrustede og fremstillede.“ Det værste var
imidlertid, at Pettolettis Teater kunde komme Skue
spildirektionen i Forkøbet med Nyheder, som den
selv agtede at bringe frem, hvilket netop var Tilfæl
det med „Dobbeltgængeren“, som Hofteaterselskabet
opførte i 1834. Skuespildirektionen oversaa, at det
kunde være rart for Publikum at vide, at den havde
Kniven paa Struben og ikke længer end højst nød
vendig udskød Opførelsen af saadanne fremmede
Stykker, som det maatte være af Interesse at faa
ført frem herhjemme; eller som „Kjøbenhavnsposten“
udtrykte det: „Konkurrence er her som overalt be
hagelig og gavnlig for Konsumenterne“. At Pettoletti
ikke havde noget Ansvar for Forestillingernes sande
Værd og Opretholdelsen af den gode Smag, havde
Teaterdirektionen derimod Ret i, men skulde denne
Side af Sagen ikke overlades til Publikums egen Dom,
maatte Stykkerne underkastes Censur, og denne Ud
vej paapegedes ogsaa. Fordringen om Censur synes
dog ikke at være bleven til Virkelighed over for de
Selskaber, der optraadte paa Vesterbros nye Teater
forinden 1840. Der var saa meget mindre Grund
dertil, som Kritik og Presse allerede den Gang gan