OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid

V E ST E R B R O S NYE TEATER

241

Forstadsteatret, den Gang var den rette, og den ene

ste, der kunde føre til et Resultat. Isen var i hvert

Fald nu brudt, saa at Overskou i 1846 kunde have re

aliseret Prof. Kruses gamle Ide, om ikke andre Hin

dringer, der var uden Berøring med Sagens Realitet,

var kommen i Vejen; Overskou havde Planen til et

„Folketeater“, som skulde være „blot til Lyst“, helt

færdig, og kun fordi Sagen strandede, blev Kasino

det første Privatteater i Hovedstaden. —

Efter Pettolettis Død drev hans Enke Johanne Lau-

rentze Kobben, svensk af Fødsel, Vesterbros Teater i

nogle Aar, men da ogsaa hun døde i Foraaret 1848,

var det en Tid sin Undergang nær. Philippo Pettoletti

havde i 1838 sluttet Lejemaal med Magistraten om

Grunden, hvorpaa Teatret stod, for et Tidsrum af ti

Aar, og ved dettes Udløb i Oktbr. 1848 stillede Stads-

kæmneren gentagne Gange Bortlejen af Grunden til

Auktion, for at drive Forpagtningsafgiften, der for

Pettolettis Vedkommende havde været 100 Rdr., i

Vejret. Den ene Gang blev en Vognmand, den an

den Gang en Kludegrosserer den højstbydende, men

Skiftekommissarierne, der havde overtaget Teatret

tilligemed det øvrige Bo, fik hver Gang den endelige

Overtagelse forpurret. Det var ingen Ulykke, at Te

atret fik Lov til at ligge, saa at fremmede Trupper

her kunde have et Sted at opføre Skuespil i Sommer

tiden, og det havde næppe været til større Pryd for

Byen, om den stærkt søgte Spadsereplads, som Ve-

sterallé mellem Jernbanen og Tivoli var bleven, laa

begrænset af en Losseplads eller et Oplagssted for

Offentlige Forlystelser 1 Fred. VI’s Tid