V E S T E R B R O S NYE TEA TER
243
Enden blev jo, som sagt, at der den Gang intet
blev af Henrik Petersens Teaterplaner; men ti
Aar efter, da han overtog Pettolettis gamle Teater,
fik han samtidig Tilsagn om Bevilling til at drive
det. Den nye Entreprenør var den Gang en Mand
paa fyrretyve Aar.
I Henrik Petersens Tid var Teatrets Virkeomraade
i Grunden mere broget end i Pettolettis. Alle Afarter
af Kunsten og Gøglet havde Tid efter anden til Huse
her. Danske Skuespil holdt sit Indtog paa Vester
bros Teater, hvor dog endnu Operaen til Tider flo
rerede ligesom forhen. Danske og fremmede Skue
spillerselskaber vekslede, snart var der Cirkus, snart
magiske Kunster, Panoramer og Cycloramer etc., snart
Dans og Pantomime, Vokalkoncerter og musikalske
Soiréer. Ved Siden af den oprindelige Teaterbyg
ning, der allerede i Pettolettis Tid undergik en Del
Udvidelser, var opført en mindre, hvor anatomiske
Museer, Marionetteatre, udenlandske Dyr og deslige
vistes frem.
Vesterbros Teater opnaaede en større Levealder
end Pricernes Morskabsteater, først efter fyrretyve
Aars Bestaaen gik dette Kunsttempel sin Opløsning
i Møde; ved de dramatiske Forholds Udvikling havde
det forlængst mistet sin oprindelige Betydning. Mange
nulevende mindes endnu tydeligt den omfangsrige
Træbygning, der i sine sidste Aar var stærkt med
taget af Tidens Tand. Henrik Petersen fik sidste
Gang i 1875 sit Lejemaal fornyet for en kort Tid,
og samme Sommer blev Teatret nedbrudt; Træbyg-
16
*