JA M E S P R IC E S TEATER
77
er kommet i Stand, vides ikke, thi denne Dag døde
James Price. Efter en Overlevering i Familien fik
han et Kyllingeben forkert i Halsen paa Hotel d’Angle-
terre, der den Gang indehavdes af Traktorerne Rau
og Schmetzer, men for Traditionens Paalidelighed
indestaas ikke.
For en Mand som Price var Fastelavns Mandag
ganske vist en meget passende Dag at forlade det
jordiske paa, men han kunde i og for sig godt have
ventet nogle Aar. Endnu var han en Mand i
sin bedste Alder, afholdt i Byen, og med en stor
Børneflok. For Mad. Price var det et haardt Slag,
hun sad tilbage som sørgende Enke med fem smaa
Børn (Sønnen Carl var bleven født 1803) og bar
det sjette under sit Hjerte. Et Held var det, at hun
var en energisk Kone, der ikke tabte Modet.
Det lille Teater uden for Porten, der var en Be
tingelse for Familiens Livsophold, kunde ikke ligge
øde hen, og efter at Mad. Price havde faaet sin Mand
i Jorden paa Frederiksberg Kirkegaard, spilledes
der atter paa Teatret om Søndagen den 10. Marts,
Nu da Price var falden fra, blev det den ældste af
Døtrene, der med sine to smaa Søstre, hendes Ele
ver, for en væsentlig Del kom til at bære Reper
toiret. Men Publikum var ved at blive træt af be
standig at se disse Smaapigers Kunststykker, og Mad.
Price maatte derfor tage fremmede Folk i sin Tje
neste, ved hvis Hjælp hun foreviste Pantomimespil
med Dukker; bl. a. var der en Scene, forestillende
tre orientalske Prinsers Følge, som bragte den per