87 / 278
76
P R 1C ERN ES T EA TRE
saaledes ikke at tage de Priceske Gøglerier i Øje
syn; hans efterladte Dagbøger vidner derom. Price
havde erhvervet sig et godt Navn i Byen ved Fa
miliens uplettede borgerlige Levevis og ved den hen
synsfulde Maade, han forstod at behandle sit Pub
likum paa, selv om den noget markskrigerske Tone
undertiden kunde falde Borgerskabet for Brystet;
men dette var noget, der hørte med til Gøglerierne.
Ogsaa Pantomimen betragtedes jævnlig under Gøg
lets Synsvinkel. At Prices Virksomhed ikke afsatte
synderlig dybe Spor i Datidens litterære og recen
serende Organer, var derfor ikke andet end rimeligt;
finder man en Ytring om hans Kunstmagerier, er
Tilsnittet satirisk eller mildt ironiserende, men der
imod sjælden saarende over for Manden i sig selv.
Et Mærkeaar i Sommerteatrets Historie blev 1805.
Forestillingerne havde i 1804 vundet saa stærk Til
slutning hos Publikum, at Price kunde fortsætte Vinte
ren igennem ind i det nye Aar. Da man ikke havde
„fundet sig inkommoderet af nogen Kulde“ paa Tea
tret, havde Price heller end gerne fulgt Folkeviljen
og holdt aaben. Der spilledes paa Teatret om Søn
dagen baade i December, Januar og Februar, hvis
Vejret da ikke faldt altfor strengt ind, og Kongens
Fødselsdag gav Anledning til særlige Glansforestillin
ger, hvor det kgl. Navnetræk vistes i Brillantild un
der Fyrværkeriet; i Stedet for Pantomimer havde
Price en Luftballon af seks Fods Diameter, der gik
til Vejrs i selve Teatret. Til Fastelavns Mandag, den
25. Februar, averteredes Forestilling, men om den