82 / 278
JA M E S P R IC E S TEATER
7 1
næsten Dag til Dag — men Møjen lønner sig ikke.
Det vilde i alt væsentligt blive de samme Fænomener,
man kom til at beskæftige sig med, de samme En
keltheder, der skulde fremdrages. En saadan Ud
pensling i Detailler vilde kun forflygtige det almin
delige Indtryk eller gøre det altfor kalejdoskopisk,
og vi lader derfor Skildringen skride frem i store
sammendragende Træk. —
Hvad der øvede en mægtig og ubetinget Tiltræk
ning paa Hovedstadens Publikum var de
Luftfyr
værkerier,
som James Price — efter at Kancelliet
i Oktober 1802 havde givet ham Tilladelse dertil
— opførte i Haven paa Vesterbro Nr. 23. Endnu
før Teatrets Lukning samme Efteraar havde han
lovet at berede Publikum denne Nydelse i en nær
Fremtid, men det trak ud med Løftets Opfyldelse,
og for at man ikke skulde tabe Taalmodigheden, lod
han stadig tilflyde Offentligheden smaa Meddelelser
om, at nu kom det snart. Endelig i December Maa-
ned fik han Fyrværkeriet i Stand — og det var
meget effektfuldt; bl. a. saa man Vesuv i Udbrud
med sydende Lava, der flød ud og tændte Omgivel
serne i Brand.
D isse Fyrværkerier fik efterhaanden en saa folke
lig Tilslutning, at de ganske maatte opgives. Skylden
laa ikke hos det Publikum, der mod Entre indlodes
paa Prices Enemærker, men hos den store Mængde,
der vilde have Fornøjelsen gratis og derfor trampede
Gærder og Hække ned, og hærgede de omliggende
Haver. Navnlig ved et Fyrværkeri i Eftersommeren