70
P R IC E R N E S TEA TR E
ny Konkurrence paa dette Omraade. Han forsøgte
at faa Borgerskab som Dansemester og Voltigerme
ster (d. v. s. Gymnastiklærer), aabenbart for ad denne
Vej at komme sit Maal nærmere; var han først bo
sat Borger i Staden, maatte han bedre kunne faa
et lille Teater rejst for der at vise de Forestillinger,
som var hans egentlige Felt. I Byen var der adskil
lige, som lærte Børn at danse, og dertil behøvedes
ikke Borgerskab, men for at Casorti kunde opnaa
hvad han ønskede, smurte han Magistraten om Mun
den med en Ytring om, at den, som drev borgerlig
Næring og havde borgerlige Rettigheder, nok ogsaa
burde have borgerlige Tynger. Man var ikke rigtig
klar over Tilfældet, men Kancelliet afgjorde Sagen
derhen, at der intet Borgerbrev udkrævedes til denne
Næringsvej. Casorti forsøgte saa alligevel at faa B e
villing til at opbygge en Bod paa Vesterbro, men
fik Afslag.
Dette var i Foraaret 1803. I Kildetiden samme
Sommer viste Giuseppe Casorti sammen med sine
to Smaapiger og en Pietro Magrini ekvilibristiske
Kunster og elastisk Dans paa Bakken; saa vidt man
kan se, opførtes ikke Pantomimer, men som et Sur
rogat derfor gav Casorti Pjerrot paa Linen. Snart
efter brød han op og drog til Norge, men synes for
inden at have givet nogle Forestillinger i Helsingør.
Vi finder dernæst Casorti i Kristiania fra Decbr. 1803
til Maj 1804, men her slipper hans Spor foreløbig.
Hvad Sommerteatret angaar, saa kunde dets H i
storie optegnes Aar for Aar, Maaned for Maaned, ja