JA M E S P R IC ES TEATER
65
1749), men havde til Trods for Alderen bevaret en
forbavsende Smidighed og Letbevægelighed. Da hans
Faders, Pasqual Casortis Selskab i Maj 1802 forlod
København, blev Sønnen tilbage og i Forening med
Antonio Cetti gav han Forestillinger paa Dyrehavs
bakken i den kort efter følgende Kildetid. Casorti
var lykkelig gift, men hans Hustru synes ikke at
have hørt Scenen til. Ægtefællerne, der var uden
Børn, havde taget et Par Smaapiger til sig, og i hvert
Fald den ene af dem havde de adopteret. Det var
Theresia Casorti
(født i Glogau i Schlesien), som
vi senere vil faa Lejlighed til nærmere at beskæftige
os med; hendes oprindelige Navn var Theresia Korn-
bold, og hun var elleve Aar gammel paa dette Tidspunkt.
Den anden var en lille otteaarig Pige, dansk af Fød
sel, der hed
Charlotte
og var Casortis Elev, men
hvis Skæbne ellers ikke kan følges. Med disse to
Smaapiger gjorde Casorti sin Entre paa Prices
Sommerteater.
Det var den 18. Juli 1802, at den italienske Pan
tomimes talentfulde Pjerrot gjorde sit Indtog paa
Vesterbro, hvor den ejendommelige Maskefigur siden
har holdt sig; Pantomimer som „Mekanisten“ og „Har
lekin Skelet“ fulgte i hans Spor. Men samtidig gav
Casorti Bajads’ Karakter og udførte tillige en stor
Del artistiske Kunster. Han slog flere Trommer paa
een Gang ligesom de mange senere Trommemajorer,
der ikke blot kendes fra „Recensenten og Dyret“,
men ogsaa in natura næsten hele det 19. Aarhun-
drede igennem. Et af Casortis bedste Kunststykker
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid
®