74 / 278
JA M E S P R IC E S TEATER
63
at faa Greb i Publikum, men dog en Kende for an
massende, og Bogtrykker Seidelin, der holdt nøje
Opsigt med, hvad der af den Art skete ude i Byen,
tog en skønne Dag denne Sag op til Drøftelse i
„Politivennen“ : Fra alle Kanter stævnede fremmede
Brødsøgere herind, og der var næppe noget andet
Land, som var saa velsignet med Udlændinge som
Danmark; men der var næppe heller noget Eksem
pel paa, at de andet Steds saaledes kunde udle, haane
og beklikke det godtroende Folk, der tog imod dem.
Det var knebent nok, at de gad lære Landets Sprog.
Af dem alle gav dog Price Nationen den sletteste
Kompliment, naar han kaldte sin Fjælebod, der i
Ildebrandstilfælde kunde blive en Ulykke for Vester
bro, for et dansk Sommer-Nationalteater, og naar han
i Aviserne fortalte, at han med sine Gøglerier netop
havde truffet Nationens Smag. — Price blev dog
ikke Svar skyldig, men forklarede i Iversens Avis,
hvorfor han havde givet sit Komediehus det om
stridte Navn; det var blevet til i en dansk Stad og
for et dansk Publikum, og han selv havde nu i syv
Aar, som han skrev, levet i det lykkelige Dan
mark og paa fjerde Aar været bosat Borger i Hoved
staden, da han uventet fandt sig angrebet i „Politi
vennen“. — Det sidste Ord i Sagen blev dog Sei-
delins; han replicerede i sit Blad, at en Fjælebod
ikke blev et nationalt dansk Teater, fordi det stod i
en dansk By og fordi der spilledes for danske, og
at det aldrig, selv om man en Gang kunde se paa sligt,
blev Nationens Smag. Mellem alle Europas Gøglere,