64
P R IC E R N E S T E A TR E
Markskrigere, Taskenspillere, Linedansere, Murmel-
dyrsmænd og Bjørnetrækkere vilde man næppe finde
,en eneste indfødt dansk.
Og hermed endte denne Debat i Politivennen, men
Price stak Piben ind og gav siden sit Komediehus
Navn af
Dansk Sommerteater.
—
I Begyndelsen af Sommerteatrets Sæson 1802 ud
gjorde de
mekaniske Kunster
en væsentlig Bestand
del af Forestillingerne: der var tre Morianer og en
stor Tyrk med Turban paa, som spillede for Publi
kum, og tillige teatralske Fyrværkerier med forskel
lige „transparente Illusioner“. D isse Fyrværkerier,
som vi første Gang hører om i 1802, af brændtes i
Modsætning til Luftfyrværkerierne i selve Teatret,
og blev siden meget yndede paa Forstadsteatrene.
Desforuden viste Pricefamilien sine sædvanlige Kun
ster og de tre unge Døtre gik stadig i Spidsen; den
ældste tolvaarige var en særdeles ferm Linedanser
inde og den lille toaarige forfulgte sin Succes fra
sidste Aar — ogsaa paa Linen. Price havde tillige
to Luftspringere eller Voltigerere, og Akrobatkunsterne
vekslede med Balletter og Pantomimer; blandt de
sidste var „den udræbelige Harlekin“ og „Jægeren
og Fuglefængeren“, spillet af de to ældste Jomfru
Pricer. Men der manglede alligevel noget, for at
Price kunde fastslaa det lille Teaters Eksistens i det
københavnske Publikums Bevidsthed, og dette fandt
han i Engagementet af
Giuseppe Casorti.
Casorti var allerede den Gang en Mand paa over
de halvt Hundrede Aar (han skal være født 4. Decbr.