73 / 278
62
P R IC E R N E S T E A TER
gaa Trængsel var der opført to Billetkontorer, og ved
Teatrets tre Døre stod Betjente, der paa en høflig
Maade skulde anvise Folk deres Plads; Price gjorde
dog udtrykkelig opmærksom paa, at Billetten ikke
kunde bruges mere end een Gang. Og sluttelig var
der tillige sørget for, at enhver, som ønskede sig et
Glas Lemonade eller anden Rafraîchissement, kunde
blive opvartet dermed paa Forlangende.
Price kunde altsaa med god Samvittighed anbefale
Publikum sit nye Komediehus, som han i al B e
skedenhed kaldte
Det danske Nationa l-Somm er-
Teater.
I den tilstundende Sommer agtede han at
forevise „alle mulige mekaniske og optiske Kunster,
Legemsøvelser og underholdende Divertissements,
for derved at foranledige enhver af Hovedstadens
ærede Publikum, som vil begunstige ham med de
res Nærværelse, nogle Timers behagelig og uskyldig
Tidsfordriv“. „Med den Erfaring,“ fortsætter Price,
„som undertegnede ved nu i en Række af Aar at
have haft den Lykke at leve hos den ædelmodige
danske Nation, og i Særdeleshed imellem denne
Hovedstads Publikum, har samlet sig om sammes
Smag, har han hverken sparet Bekostning eller Møje
for at rette sig efter samme, og til den Ende ind
rettet sit Teater saa morende, behageligt og bekvemt,
som hans Evne og øvrige Omstændigheder har til
ladt ham“. — Ingen vil nægte, at Tonen i Rahbeks
Satire var ægte nok.
Det Navn, Price havde døbt sit Teater med, var
netop saa opsigtsvækkende, som det behøvedes for