JA M E S P R IC ES TEATER
57
Søn i Slutningen af April, optraadte først noget efter
Teatrets Aabning. Hun viste mange skønne ekvili-
briske Kunster paa en Messingline, og de to smaa
Jomfru Pricer dansede „Pastorale-Dans“ og gav smaa
Pantomime-Balletter, bl. a. „Veillard rejeune“ (o: Vieil-
lard rajeuni); Price selv bar hele Familien i Pyramide.
For at bøde paa Kunstnernes Faatallighed tog han
sin Tilflugt til de umælende, bl. a. fik han'anskaffet en
treaarig Mandril og en „Maqveboni fra de Mobe-
roniske Bjerge“, der med megen Færdighed trak
terede en Voltigerline. Længere hen paa Sæsonen
gav Selskabet „Harlekin Benrad“ og samtidig kunde
Price spille en Trumf ud; hans yngste kun seksten
Maaneder gamle Datter Hanne Sophie, der var født
i København — hvad han ikke glemte at meddele
Publikum — , gjorde nemlig da sin første Entre paa
Teatret med nogle smaa ekvilibriske Kunster, og
maa altsaa have været en meget fremmelig lille Dame.
Siden fik Selskabet en Bajads, der viste sig som
Pjerrot og i Prices Mund var „berømt“, og endelig
mod Sæsonens Slutning en amerikansk Springer
Camillo Mario, som vistnok havde hørt til det store
italienske Selskab og siden gik med Giuseppe Ca-
sorti til Norge. De smaa Jomfru Pricer var dog
fremfor nogen anden Publikums Yndlinge og bar for
en væsentlig Del det lille Teaters Program paa de
res spæde Skuldre.
I Kildetiden spillede Price hver Dag i Ugen, og
om Søndagen begyndte han Kl. fire om Eftermidda
gen og blev ved saa længe der var Tilskuere. Siden