66 / 278
JAM E S P R IC ES TEATER
55
Kancelliets Mening om Sagen, og Afgørelsen, der
senere kom til at foreligge, var gunstig for Price,
som fik Lov til vedblivende at benytte Bygningen,
der laa frit i Haven og efter datidige Begreber ikke
rummede nogen synderlig Fare for Offentligheden.
Denne allerførste Begyndelse til det senere saa
velkendte Morskabsteater har sikkert været saare
primitiv; der var som det hedder „sørget for de
ærede Tilskueres Bekvemmelighed“. Muligvis har en
Del af Forestillingen været henlagt til Haven, hvor
de store Træer ligesom gav en Erstatning for Dyre
haveomgivelserne; i hvert Fald i Efteraarstiden af-
lystes Forestillingerne i Tilfælde af Regnvejr.
Vesterbro uden for Porten og Stadsgraven laa
endnu ved Aarhundredskiftet hen ret uberørt af Kunst
magere og Taskenspillere. Paa begge Sider laa lave
Huse og Gaarde, store Haver og grønne Marker;
Price var blandt de første, der tog dette Forlystelsernes
vordende Elysium i Besiddelse, men fik siden mange
Efterfølgere. I de følgende Aar var der jævnlig Gøg
lere paa Vesterbro og længer ned i Tiden var der
fuldt op af Traktørsteder med Gynger, Keglebaner
og andre folkelige Forlystelser; en halv Snes Aar
igennem (1834-45) var der tillige hele to Forstads
teatre. Vesterbro fik saaledes efterhaanden Hævd
som det Sted, hvor det store Folk morede sig, og
har beholdt det lige til vore Dage. Endnu huser
Tivoli inden for sine Enemærker næsten alle de
Forlystelser, der hørte Broen til, blot i en forfinet
og mere afklaret Form.