70 / 278
JA M E S P R IC ES TEATER
59
Rejse. At give Vinterforestillinger uden for Porten,
var derfor umuligt, og Prices Hu stod til Hofteatret.
Da han havde haft en Del Udgifter i Anledning
af dets Indretning i Foraaret og ikke var bleven
holdt skadesløs ved sine Forestillinger, mente han
nu i Vintermaanederne at kunne faa Lov til at spille
der. Men Skuespildirektionen tillod det ikke, da Hof
teatret ikke uden Afsavn, som den sagde, var bleven
overladt Price og Casorti. I og for sig vilde det
næppe heller været hensigtsmæssigt at lade James
Price gøre Brug af Hofteatret paa et Tidspunkt, da
Tilstrømningen til det italienske Selskabs Forestillin
ger var paa sit højeste; begge Konkurrenters Be
nyttelse af det samme Teater, selv paa forskellige
Dage, vilde næppe være forløbet uden Rivninger.
Price og Casorti var ikke de eneste Kunstmagere,
som i disse Aar bejlede til det københavnske Publi
kums Gunst. Omkring disse to store Profeter fyl
kede der sig adskillige smaa — om end just ikke i
Endrægtighed; med gyldne Løfter og lokkende Aver
tissementer søgte de at faa Publikum i Tale, hver i
sin Bod. Det fremmede Element, der paa een Gang
var skyllet ind over Hovedstaden, da Sluserne aab-
nedes, blev næsten for meget af det gode, og Mo
ralisterne og Satiren fik nyt og taknemligt Stof.
Rahbek gjorde Løjer med alt dette Kunstmageri i
„Den danske Tilskuer“, hvor han lod en opdigtet
Person henvende sig til Publikum i Vendinger, der
aabenbart var skaaret over Prices Læst. Det hedder:
„Taknemlig for den Opmuntring og Borgerret, de i